Pædagogik er ikke et quickfix

Har du nogensinde fået en avocado sten til at spire? Det kan virke håbløst, når du ser på den hårde sten, men det kan lade sig gøre, dog tager det tid og kræver rigtig meget tålmodighed.

For at stenen skal kunne gro, skal du skabe de bedste vilkår for at den kan spire. Du sætter tre tandstikker i, så stenen kan holde sig over vandet. Efterfølgende skal den have masser af vand og rigtig meget tid. I lang tid vil det føles, som om der ikke sker noget, men pludselig en dag knækker stenen og spiren vil gradvist, men stødt vokse sig stærk.

Og en dag vil du have et lille træ, som er godt på vej til at vokse sig stort og stærkt. Nu kan den plantes i jorden og næsten klare sig selv.

Jeg er pædagog og jeg ser avocado spirens rejse ud af stenen og frem til det er et træ, som et godt billede på mit arbejde med børnene. En stor del af mit arbejde består i at opbygge relationer mellem børnene og jeg selv samt at bygge stilladser, så barnet kan holde sig i balance. Ligesom med avocado stenen kræver det tid og tålmodighed, at få en relation til at spire mellem barnet og jeg, så jeg kan hjælpe et barn, som fx Liva.

Liva var en pige med en fabelagtig fantasi, hun ville frygtelig gerne lege med de andre børn, men formåede ikke at formidle det, som foregik i hendes hoved. Når de andre børn ikke fulgte den retning, som kun var udstukket i hendes hoved blev hun meget vred og kom til at råbe højt og nogen gang slog hun også.

Jeg satte mig på gulvet sammen med Liva, jeg hjalp hende med at fortælle de andre børn om legen hun havde fundet på, hvad var reglerne, hvor skulle den starte og slutte. Jeg hjalp Liva og hendes kammerater med at sætte ord på deres handlinger, ideer, vente på tur og forhandle. Og hvis det så gik galt og stilladset jeg havde bygget ikke holdt, så var jeg klar til at gribe Liva inden hun sank til bunds.

Efter mange timers leg, så jeg endelig fremskridt, pludselig en dag kunne Liva selv. Hun inviterede til en leg og forhandlede reglerne i legen uden hjælp. Hun var ikke i mål endnu, men det var slået en revne i stenen jeg kunne se en spire begynde at gro. Jeg vidste, at hun var på rette vej til at kunne klare legen helt selv med andre børn.

Pædagogik er ikke et quickfix, det tager rigtig lang tid og kræver tålmodighed og viden at bygge et stillads op om Liva og alle de andre børn, så de ikke synker til bunds. Jeg skal bygge et stillads, som er så solidt, at hun til sidst kan “plantes ud” og næsten klare sig selv ligesom avocado træet.

For at mine kolleger og jeg skal kunne støtte og hjælpe en pige, som Liva godt og effektfuldt, så skal vi have tid.

Tid til forberedelse, reflektion og evaluering. Tid til at være tålmodige og nærværende. Tid til at være tilstede og fordybe os sammen med børnene. Tid til at holde børnene oven vande, så de kan vokse sig store og selvstændige.

Kort sagt vi skal have tid til at være det vi er, professionelle pædagoger, tænk hvad vi kunne opnå, hvis tid var en selvfølge.

Kommentarer