Små grupper – hvad er virkeligheden?

“I dag har vi arbejdet i mindre grupper” fortæller jeg til en forældre der henter lille Lise. “Vi har i vores gruppe haft fokus på at lege med sproget; hørt, fortalt historier, pustet med bolde for at styrke mundmotorikken og til sidst, men ikke mindst været i små lege grupper, for at øve kommunikationen, med andre” Forældre er glade for denne tilbage melding, af deres barns dag “Dejligt med små grupper” smiler de.

Men hvad jeg glemte at fortælle var at jeg, alene pædagog, havde 12 børn i alderen 3-4 år. I disse “små grupper” bliver kvaliteten ikke hvad den burde, der er børn med mange forskellige behov, og det bliver svært at tage hånd om det enkelte barn når de kæmper med 11 andre om den fulde opmærksomhed. Men jeg gør hvad jeg kan, for at få alle med.

Når jeg som pædagog skal hjælpe barnet videre i sin udvikling, har jeg brug for et rum med ro til at tage hensyn til det enkelte barns behov, et rum hvor børnene få den opmærksomhed som de fortjener. Et rum hvor de føler sig, set, hørt og forstået, hvor der er tid til nærvær og omsorg.
Det kan jeg gør hvis der kom minimumsnormeringen 1:6 i børnehaven. Dette ville SIKRE mig plads til at udføre pædagog faglige aktiviteter, tilpasset den LILLE gruppes behov. Her vil gensidige relationer og kvalitet blive synlig og intakte, hermed vil udvikling og læring få plads til at gro og blomstre.

Derfor skal enhver kommende statsminister HUSKE at tage de rigtige briller på. Normeringer kan ikke hives ud af et regneark på Danmarks statistik. Lyt nu til alle de mennesker der faktisk står ude i hverdagen, med hænderne dybt begravet i mudderet, med ønsket om man kunne klone sig selv, for at hjælpe de børn som higer efter voksens opmærksomhed og omsorg.

#minimumsnormeringer
#godtbørneliv

Kommentarer