Derfor er jeg pædagog!

For ca. 10 år siden var jeg gravid med mit mellemste barn. På mit arbejde hvor jeg beskæftiger mig med børn med særlige behov, skulle jeg køre et nyt barn ind i gruppen. De tidligere historier om dette barn var, at han tog kvælertag på andre og bevidst ville andre det ondt. En dag på legepladsen blev han vred. Han råbte og skreg. Jeg svedte. For fysisk havde jeg jo en baby i maven, jeg skulle passe på. Jeg fik ham dog med op af trappen og ind i vores puderum, hvor han kastede rundt med alle puderne og sparkede til væggen. Jeg sagde til ham at ligegyldigt hvad, så passede jeg på ham. Det troede han ikke på. Jeg fortsatte med at sige, at ligegyldigt hvad du gør, så kan jeg li dig. Disse sætninger var de eneste, jeg sagde. Til gengæld sagde jeg dem mange gange. Tilsidst sagde han “gør du virkelig?” Og brød helt sammen. Vi sad sammen på gulvet. Jeg gentog mine ord. Indtil han gav mig et knus og gik efter sin madpakke.

Det er derfor, jeg er pædagog!

Kommentarer