Vil du høre en vits? Min far hedder Fritz!

“Vil du høre en vits? Min far hedder Fritz”😆😉
 
Robusthed er det blot et buzzord, eller er det en værdi? Hvad tænker du?
 
Jeg er i tvivl.
 
Men til gengæld vakler jeg ikke i min tro på børn i balance! Børn, der udfordres med respekt for den personlighed, de hver især har.
 
…Høj sol og frost. Det er onsdag. Hele børnehaven gør klar til tur. Der er en summen af børn og voksne i garderoben. Vi skal til naturstien (Ja, du må en tur til Ebeltoft!)
 
“Jeg gider ikke på tur. Hvorfor skal vi det, og hvorfor skal vi på naturstien”? Ane ser vredt på mig. Jeg smiler til Ane og siger, “Det skal vi, fordi de voksne har bestemt det, og fordi det er fedt”! Ane godtager tydeligvis ikke mit svar. “Jeg gider altså ikke”, siger hun vredt og vrider sig irritabelt ned i sin flyverdragt. “Hvad ville du da gerne”? Spørger jeg. Ane fortæller om en leg, hun og Caroline lige var i gang med. Hun fortæller om spøgelser og en stor hule og en fræk baby, der hele tiden vil stikke af. “Ja, øv Ane, så kan jeg da godt forstå, du hellere vil blive hjemme”! Jeg giver hende et knus og et kys på kinden. “Men ved du hvad? Jeg er glad for, at du skal med mig på tur”!
 
Alle er klar, og vi drager mod naturstien. Vi har været der mange gange før. “Trine, vil du plukke et af de der lange siv, når vi kommer forbi”? Det vil jeg. Først forbi sivene. Mange børn løber hurtigt. De løber sammen med Karen. Karen stopper et langt stykke henne ad stien. “Vi venter lige på de andre”.
 
Mens de venter, tumler og slås Kalle og Anders for sjov. Ane og Stine kilder hinanden i ørerne med de siv, de har knækket af. Flere og flere kommer til. Karen hepper på de børn som kommer løbende til. “Kom så Sigurd”, “kom så Søren”. Børnene smiler og griner og løber alt, hvad de kan. Efter ca et kvarter er alle samlet igen.
 
Nu går turen videre over bækken. “Hov, hvor blev den af”? Peter ligger på maven og forsøger at få øje på den pind, han lige har kastet i. Langsomt fortsætter vi hen til skrænten og forbi klatretræerne. Næste stop.
 
Mange børn prøver kræfter med træerne. Jeg har smidt mig i græsset. Ane løber hen til mig. “Jeg vil gerne sidde sammen med dig”! Hun fortsætter. “Vil du ikke fortælle en vits, kom nu….Ligesom dem du fortæller, når vi spiser.”! Flere andre af de ældste børn slutter sig til.
 
Okay så.
 
“To tomater skulle over en vej. Den ene tomat kom helskindet over. Den anden blev kørt ned af en bil. Tomaten, som var kommet hel over på den anden side, råbte til den fladmaste tomat – kom nu ketchup”!
 
Vi griner højt.
 
Vi fortsætter med at fortælle vitser og tumler lidt ind imellem.
 
Vi afbrydes af Kalle, “jeg er sulten”, siger han.
 
Det er tid til at komme hjemad. Så nu er det op ad bakken og gennem skoven. “Se, der er børnehaven – Hej børnehave”! Råber flere børn.
 
Ane tager min hånd, hun ser på mig og smiler, mens hun spørger. Vil du fortælle flere vitser i eftermiddag.”? Det vil jeg. Vi følges ad det sidste stykke hjem til børnehaven.
 
I børnehaven er der sket mirakler. Duften af pandekager omfavner os, da vi kolde og glade kommer ind i garderoben. “Gitte Gitte Gitte, skal vi ha’ pandekager”? Flere børn løber råbende Gitte i møde. Ja, Gitte har bagt pandekager – hun er fantastisk – sikke en timing!
 
En oplevelse og en udfordring rigere – og endda med udsigt til pandekager, går vi ud i grupperne.

Kommentarer