Debatindlæg bragt i Politiken den 23. September 2015.

Giv plads til børnehavens magiske stunder.

Det er sommer. Himlen er blå med små hvide skyer. Jeg ligger på en stor hoppepude med to børn. Frederikke ligger ved siden af mig med hovedet på min skulder, og Asger ligger med hovedet på min mave.
Vi kigger på skyer og taler om, hvad de forestiller. Der er krokodiller med store skarpe tænder og små søde hundehvalpe. De flyvemaskiner, vi kan se, bliver til rumraketter, der er på vej til planeter lavet af tyggegummi og chokolade. Vi har det fantastisk.
Pludselig sætter Frederikke sig op og siger ”Jeg kan næsten ikke klare det mere. Det er alt for hyggeligt, det her” Hendes øjne skinner af glæde, og hun smiler. Jeg giver hende et kram, og vi griner alle tre. Frederikke lægger sig ned igen, og vi fortsætter vores leg.
Denne oplevelse havde jeg for nogle uger siden i en børnehave på Vestegnen. Det var i sommerferieperioden, og der var en perfekt balance mellem voksne og børn. Der var tid til nærvær, fordybelse og til at drømme. For den almindelige iagttager lå der bare en voksen og slappede af med to børn, men for det pædagogiske øje skete der så meget mere. Lige der, midt mellem drømmene og hvide skyer, skete der noget magisk. Der opstod en stærk følelse af fællesskab, og af den der udefinerbare lykkefølelse.
Børnene lærte noget af det vigtigste, de kan lære. De lærte, at de var værd at hygge sig med, lytte til og bruge tid på. De lærte, at de har værdi, og at deres drømme og tanker er værdifulde. Disse dage vil jeg have flere af. Jeg vil have tid til at lytte, og jeg vil have tid til at være. Sammen med børnene og for børnene. Desværre er der i mange kommuner planer om at lave nedskæringer på børneområdet. Der skal spares. Igen. Jeg håber og beder til, at politikerne vil tænke sig meget godt om, inden de vælger at forringe livschancerne for de børn, der i forvejen befinder sig i udsatte positioner. Det er dem, der betaler prisen for vores fejl.

Debarindlæg bragt i Politiken den 23. September 2015.

Kommentarer