Fra “Brokker” til Blogger – midt på Østerbro.

 

Fra ”Brokker” til Blogger – midt på Østerbro.

Fede dage på Uddannelse i Tune – Pædagogisk Meningsdanner?, ja engang i maj, når alle modulerne er ”gennemført”.

Men allerede nu med en stærkt motiveret og nyinspireret trang, til at tale for sit fag og højne fagligheden. Tydeliggøre og eksemplificere børnenes og pædagogernes dagligdag, tilråbe omverdenens forståelse, og skabe respekt omkring det uvurderlige arbejde der ligger ude i de enkelte daginstitutioner, og samtidig tydeliggøre konsekvenserne, af så mange fatale nedskæringer, at de er umulige, at komme udenom på nogen måde.

Og det må og skal længere ud end personale stuen, hvor risikoen for ud-og indebrændthed, og betegnelsen ”brokker”, kan være nem at falde i.

Men VI skal lære det – turde det – få det sagt…. Her og der og alle vegne…. Med saglighed og direkte tale, som de vigtigste redskaber.

Ja, men også at kunne formulere, målrette og kvalificere tungtvejende argumenter  – henvende sig præcist og direkte til de politikere, der sidder med valget og deres fordelingsnøgler, når ressourcerne skal udmøntes.

Politikkerne skal gøre effektivt brug af pædagogernes særlige viden indenfor feltet, i deres tilrettelæggelses og planlægningsprocesser. VI skal holde fast i den ytringsfrihed, der er en ultimativ grundpille i vores samfund.

Og Vi skal gøre det, Vi skal ikke være bange for at miste vores arbejde, få mundkurv på, eller få påbud om at opføre os passende, fordi vi føler en forpligtelse til, at stille os kritiske og ansvarlige op – tale vores sag – tale børnenes sag.

Og så Østerbro – der endte jeg lørdag eftermiddag, efter de fede dage i Tune ….stod udenfor ”Parken” ca. 15.30, og hørte pludselig enormt voldsomme høje lyde  – fuldstændig som kæmpe måtter – der blev banket i jorden – eller smæld – 5 efter hinanden, måske flere.

Opbuddet af politi var begrænset, og allermest lignede det en opstilling til slidbanekontrol, der – uden for Parken.

 Men det har jo været kontrolleret ro, som dække for paniktilstandene, der var indenfor rækkevidde.

Og situationen på Østerbro, inddraget med den allerydmygste sammenligning, er et wake-upcall til os alle – alle der har et budskab – og minder os om, at holde fast i, at VI skal gøre brug af retten til at tale. Holde fast i hele den grundlæggende tanke om ytringsfrihed og værdier – i det danske samfund.

Vi skal kunne sige det vi vil, og gøre det vi brænder for – og situationen på Østerbro er også til os – til alle der har et budskab og en brændende trang til at rejse sig, at rette op på det de tror på, og for os Pædagoger, modarbejde de åbenlyse og dybt uhensigtsmæssige prioriteringer, der er lagt til grund for den dagtilbudsnormering vi står med i dag

 

Og der blev jeg til Blogger i stedet for ”Brokker” – lige der midt på Østerbro…det er også mit ansvar!

 

 

Kommentarer