Menneske først – så pædagog!

Pædagoger sendes i dag rask væk på inklusionskurser, kurser i specialpædagogik osv. Pædagoguddannelsen skæres ind til benet og alt, der minder om almendannende fag fjernes, mens den enkeltes selvstudie er i højsæde – en katastrofe set med mine øjne.

Jo, uddannelse og efteruddannelse er et must – viden skal der til, men daginstitutionsledere, kommuner og I kære folkevalgte på Borgen – hånden på hjertet, hvordan går det med at implementere det i praksis? Hvor er det menneske, der skal udføre det blevet af?

 I børnehaven har vi gjort klar til at lave teater. 16 børn sidder klar til at gå i gang. Jeg er ved at hjælpe Søren med at få en sko på, og står med ryggen til, da Anders og Peter pludselig kommer op at slås. Anders holder Peter fast med den ene hånd og slår ham hårdt oveni hovedet med den anden. Jeg…. Ja, hvad gør jeg?

Hvad ville du gøre?

At hjælpe børn i sådanne situationer kræver pædagoger/mennesker med kød og blod, der tør vise ydmyghed, nysgerrighed og åbenhed overfor situationen, overfor børnene og overfor de forskellige handlemuligheder

Grundtvig understregede med udtrykket ”menneske først – kristen saa” det universelle ved at være menneske. Mennesket skal have fokus på livet her og nu, som det leves på jorden. Først når mennesket har accepteret at leve og handle som menneske, vil det forstå, hvad det vil sige at være kristen. Et udtryk, der giver mening for mig som et menneske med kristne aner – og som pædagog. Samtidig også et udtryk, der peger på noget essentielt i den pædagogiske udvikling i samfundet just nu, hvor kravene til bl.a. dokumentation og pædagogisk teoretisk viden er store. Det skal de også være, men der er en risiko for, at vi glemmer det væsentlige (Som er usynligt for øjet! Hilsen den lille prins) Vi er alle mennesker på godt og på ondt. Vi skal acceptere det også i pædagogisk øjemed.

Der findes mange dygtige pædagoger – ja, men glemmer vi ikke nogle gange selve kernen ved at være pædagog – at være menneske! Når pædagogen står overfor Anders, der lige har slået en kammerat i hovedet, hvad sker der så i pædagogen? Måske er pædagogen et menneske, der ud fra egne fordomme og moraliseren kommer til at dømme situationen på forhånd. Måske er pædagogen et menneske, der med ydmyghed, nysgerrighed og åbenhed vil forsøge at finde ud af sammenhæng og kontekst! Anders´ mulighed for udvikling er dybt afhængig af, hvem af de to pædagoger, han møder!

Kære pædagoger.  Vi skal være menneskeligt robuste til at kunne være i det, når børn udviser aggressiv adfærd. Først når vi lærer, at implementere den viden vi har i praksis. Ja, så kan vi gøre en forskel. Livet leves derude sammen med børnene lige nu og her. Først når vi kan slippe tanken, om alt det andet vi skal, kan vi være ægte og nærværende. Ægte, nærværende mennesker, der med ydmyghed og undren stiller spørgsmål og er nysgerrige – en autenticitet som gør, at svarene kommer af sig selv. Pædagogikken følger med i kølvandet af at have reageret som et ægte menneske.

Tillad mig hr. Grundtvig. ”Menneske først – pædagog saa!”

Pædagoger, vi må hanke op i os selv – vi må lægge pres, de rigtige steder!

Embedsmænd og politikere – I bliver nød til at se på den ledelsesmæssige organisering i de enkelte kommuner – det funger ikke!

Jeg leder efter en leder, der leder pædagogisk!

Nej, ikke ved at lave skemaer og læreplaner – men ved at være der i nuet – og vise vejen. Ved at være et robust menneske med overskud til at lede og vejlede sine medarbejdere pædagogisk.

 

Kommentarer