Øv-dage på jobbet – ikke derhjemme

Efter at lærerne har været igennem mediemøllen som dovne og ufleksible, er det igen blevet pædagogernes tur, med debatten om de såkaldte øv-dage. Den fremstiller de københavnske pædagoger som arbejdssky ansatte, der har lavet en underhåndsaftale om, at skiftes til at forlænge weekenden på samfundets regning.

Trivsel på arbejdspladsen

Det nævnes kort i artiklerne i Berlingske, at både børne- og ungeborgmesteren Anne Vang og LFS’s næstformand Jan Hoby mener, at det handler om trivsel og arbejdsmiljø. Det bliver dog ikke uddybet, så det vil jeg prøve at gøre her.

Jeg har ikke noget imod engang imellem at skulle give mig 110 %, hvis det betød; at børnene kom på massevis af fede ture, at vi fik fingermalet og sanset, at vi talte om maden mens vi spiste den, rørte ved den og smagte på forskellige ting, at børnene rullede og tumlede en gang om ugen i rytmik, og at jeg kunne fokusere på det, som det enkelte barn har brug for at øve sig på.

Jeg giver mig ofte 110 %, og det rækker til, at børnene har det godt, at de er mætte, tørre og trætte, men ikke til det gode pædagogiske stykke arbejde.

Alt for mange opgaver, alt for lidt tid

Københavns Kommune har lige gennemført en trivselsundersøgelse blandt sine ansatte, som for pædagogernes vedkommende skiller sig ud ved, at vi har alt for travlt; alt for mange opgaver og alt for lidt tid.

Personligt bruger jeg mine weekender på at lade op til mine øv-dage på jobbet. Se, det er dårligt for trivslen og for arbejdsglæden. Hvis Anne Vang vil tale trivsel, så kan hun jo begynde med at sørge for, at jeg har frie hænder til, rent faktisk at være pædagog.

Et dårligt miljø

Københavns Kommune lovede for nogle år tilbage pladsgaranti for alle børn. Det betyder, at der bliver bygget og ombygget masser af daginstitutioner. Min institution er blevet flyttet til bygninger, som ikke er færdige endnu, på trods af, at vi har arbejdet der med børnene et år.

Lige udenfor vores vindue bygger og borer håndværkere dagen lang. I dag var der en håndværker, der borede direkte ind i betonen i den væg børnene sov op af. Ud over det er vandet, som kommer ud af vandhanerne brunt, linoleummet på gulvet buler, og der er et rend af håndværkere, som skal have hjælp af os – pædagogerne – hele tiden.

Tre ugers sygdom er et problem

At københavnske pædagoger i gennemsnit er syge tre uger om året, er et kæmpestort problem. Både for pædagogerne, børnene og kommunen.

Og Anne Vang, jeg synes du har ret i, at trivsel og arbejdsmiljø spiller en central rolle i at løse det problem. Derfor håber jeg, at du vil give dig 110% for at løse det overstående.

 

 

 

Kommentarer