Bekymret medarbejder

Som pædagog i Gladsaxe Kommune har jeg nu – igennem 5 år – oplevet fyringer og omstrukturering af kollegaer. For 5 år siden var jeg tilknyttet Lille Mørkhøjskole, som er en specialskole, der desværre blev lukket på grund af omstrukturering. Eleverne og personalet blev fordelt udover kommunes skoler, og de svageste elever kom på Lundevang , med reduceret personale. Efter et par år havde Gladsaxe kommune fået gjort Lundevang så lille, at den blev ligegyldig og dermed lukket. Personligt kom jeg videre til en anden specialskole i kommunen, men oplever nu de samme tendenser.

Når man vender blikket mod Gladsaxe Kommune – og ser på tendenserne i resten af landets kommuner, bliver jeg lidt bekymret. På landsplan er der de seneste 10 år sket en stigning i ansættelse af djøfere på 118 %.  Som kommunalt ansat, er den primære opgave vel at være i kontakt med borgerne i hverdagen, og ikke udfylde kontrolskemaer, lave statistikker og undersøgelser af velfærdsniveauet i kommunen?

 

kontrol

Juristen og statskundskaberen kan levere sidstnævnte, men de er desværre ikke i stand til at udføre borgernær service, eller, de personlige velfærdsydelser, som borgerne har behov for. Der er pt ansat ca. 22.339 djøfere på landsplan og efter djøfernes egne beregninger, mener de, at der i år 2030 skal være ansat mellem 17000 – 24000 flere djøfere, altså dobbelt så mange. Så spørger jeg bare i alt stilfærdighed, hvor stort skal kommunekontoret i Gladsaxe være?

Man må i Gladsaxe Kommune stille sig selv det spørgsmål; hvor mange djøfere er der behov for? Kunne man forestille sig, at Gladsaxe Kommune de næste 10 år ansætter 118% flere lærere og pædagoger?  Når vi ser på hvordan serviceniveauet på skoler, børneinstitutioner og sygehuse bliver sat under stadigt stigende pres sideløbende med, at medarbejdertimerne falder.

Kommentarer