Melodien som blev væk.

Kommentar til den verserende Knockout – undskyld, Lockout – på skoleområdet.

Hittet…

I min ungdoms glade og sorgløse vår – dér i midthalvfjerdserne – spillede et af de lokale bands et nummer, hvor omkvædet lød noget i retning af: ”Du træder på min jord, går ind i min have – ødelægger mit græs og knuser mine frø”. Jeg husker desværre ikke bandets navn, men det har da heller ingen betydning i denne sammenhæng. Men gode var de – og sangen var noget af et hit lokalt – og samspillet perfekt.

Disharmoni…

På skoleområdet kan man ikke ligefrem sige at samspillet mellem KL og DLF er i harmoni – netop nu. Tværtimod. Tidligere har de dog – spillemændene – kunnet finde ud af at finde en eller anden form for melodi. Måske ikke den mest melodiske fællessang her i verden, men med en vis kvalitativ samklang – af kompromis – og tekst.

Solotrip…

Men nu vil begge parter nærmest spille Solo – og spillemændene, Ziegler og Bondo -, har grebet til hvert deres instrument. Ziegler til kontrabas – Bondo til Valdhorn – og det lyder ærlig talt ikke for godt. De spiller begge ud af takt, hver deres melodi – og er på ingen måde enige om tekstens omkvæd, som de hver især – og lige stædigt – gentager overfor hinanden i kradse toner. Ziegler spiller ”Lockout-blues” og Bondo, ”Jeg en gård mig bygge vil”.

Dirigent…

Det har de nu gjort i ”Musiklokalet” i ugevis – og dét, uden at nærme sig hinanden i nogen form for melodi og tekst.
Der mangler i høj grad en dirigent til at slå tonen an – og ja, mon ikke de skulle se sig omkring efter en ny tekstforfatter!

Evergreen…

Børnene især – og disses forældre – har efter min mening krav på en Evergreen.
Men melodien blev væk.
Den – og spillemændene – er et flop. For mig at se.
Det er en ”ommer” – find melodien.
Jo før – desto bedre.

Kommentarer