Forundring – nu må jeg spørge…..

 

Jeg sidder og lytter. Lytter intenst til leders, forældres og konsulenters mange tanker omkring fremtidens daginstitutioner. Jeg er inspireret, jeg er revet med. Det giver mening, selvom der er mange udfordringer.

Mest af alt kan jeg mærke engagementet vælte op i mig, ivrigheden til at være med til at forandre – til noget godt, til noget nyt, men i høj grad så det giver mening for børnene og pædagogerne, der hver dag arbejder i daginstitutionerne.

Så er det bare det slår mig – hvorfor er rummet ikke fyldt med pædagoger som eksperterne? hvorfor er det ikke først og fremmest dem, viden vi suger fra, når der skal tænkes nyt?
Så selvom det er spændende, så ville jeg ønske, jeg kunne tage de pædagoger ansat i daginstitutionerne ned i baglommen, så de kan mærke det engagement og gejst, som jeg føler, når jeg sidder her…

Det er befriende at tænke stort og uden begrænsninger. Selvfølgelig er der udfordringer, men dem gemmer vi til en anden dag. I dag må vi flyve højt og frit med børnene i fokus ud fra den store faglighed, vi alle sammen sidder med, men hvor er alle pædagogerne?

Jeg har den største respekt for de pædagoger, der arbejder i vores daginstitutioner.

 

De ved, hvad de laver.
De ved hvad der skal til.
De kender børnene!!
De ser det hver dag.
De er faglig dygtige.

 

Jeg har set pædagoger fange et enkelt blik fra et barn, der beder om hjælp. Jeg har set pædagoger holde et utrygt barn ind til sig, til det igen var trygt.
Jeg har set pædagoger hjælpe en dreng, som ikke forstår, hvordan man bliver en god ven. Jeg kunne blive ved og ved…..

Så hvorfor er der ingen, der vender bøtten – Spørger pædagogerne først, når forandringernes vinde blæser?
De fortjener så meget at komme med deres ekspert viden, for de er eksperter på handling og hverdagens små finesser. At bruge deres fantastiske kompetencer til at give børnene den bedste start på livet, 0gså når der skal drømmes stort, fortjener de at komme på banen, blive lyttet til og mærke, at de gør den største forskel for børn, forældre, kommunen, ja samfundet!!!

 

Ja undskyld jeg spørger bare og undres….

Giv dem nu ordet. Giv dem engagementet tilbage.
Giv dem den stemme i samfundet – den er de fagligt berettiget til.

Kommentarer