Stop masse hysteriet

Så er det blevet min tur til at blande mig i debatten omkring dårlige vuggestuer og pædagoger.

Jeg har med en vis undren, fulgt med i den massive debat der foregår på diverse medier. Dels fordi det er gammel viden, og gamle holdninger der er grundlaget for debatten. At Ole Henrik har de holdninger som han har, kan ikke komme bag på de fleste, da det er holdninger han har fremlagt igennem det sidste års tid. Jeg syntes at debatten er gået meget i selv sving !.

Al ære og respekt for, at vi kan have forskellige holdninger, og at den virkelighed vi snakker ud fra, kan være meget forskellige fra person til person. Men hånden på hjertet. Hvor mange af os har igennem vores studie tid, eller i vores aktive karriere mødt pædagoger som vi har tænk, hvad f….. laver de her. De skulle aldrig have været pædagoger, og hvis de skal, så skal de i hvert fald ikke passe mine børn !. Det som sker i debatten, er at vi enten skyder skarpt imod Ole Henrik, om at han lever i en akademisk verden, og at hans undersøgelse er lavet på et for tyndt baggrund !?. Det vi glemmer i denne unuanceret debat, er for det første at Ole Henrik har en professionel karriere som pædagog bag sig, altså er han en af professionens medlemmer der udtaler sig. Vi skal huske dette parameter, når vi i andre sammenhæng råber på at vi er trætte af at det altid er personer uden for professionen der udtaler sig om vores område. For det andet, så bliver alt gjort til sort/hvid. Enten er Ole Henriks meninger helt ud i skoven og meget fejlagtige, eller også handler det om at vi bare skal have flere hænder på stuerne…

Efter min mening ligger sandheden midt imellem. Jeg tror stadig at Ole Henrik har pointer som er rigtige. Ved gud grød findes der dårlige pædagoger og institutioner der ude. Heldigvis er det stadig få tallet som er det. Men de findes stadig. Og så længe de findes, og så længe vi som samlet profession ikke tør talesætte det, så er det et problem. Når de forskellige fag organisationer så samtidig, har travlt med at skyde skarp imod hinanden, for at placere et evt. ansvar, gør det ikke situationen meget bedre. At vi som profession er blevet mere og mere bevidste om vores rolle og betydning går ikke altid hånd i hånd med den institutions ånd som vi står i hver dag. At normeringen for bare 10 år siden var en anden, er ikke det samme som at det var et bedre stykke arbejde der blev udført den gang.  Så mit råd i denne debat, er at vi alle skal prøve at se diskussionen i en større sammenhæng. At vi skal tage en saglig debat omkring de punkter vi er uenige i, og tage den store refleksive hat på, omkring de punkter Ole Henrik har ret i. Vi kan godt lege strudse, og syntes han er en idiot, fordi han vover at kritisere det arbejde vi udføre hver dag, eller også kan vi tage skeen i den anden hånd, og vise at det heldigvis kun er en meget lille del af professionen og institutionerne i Danmark, hvor dette er et reelt problem.

Kommentarer