Jeg har slået et barn, og i morgen gør jeg det igen!

Stemningen er spændt vi kigger hinanden i øjnene. Drengen der står overfor mig holder øje med hver eneste lille bevægelse i min krop. Pludselig slår jeg til, og den sad hvor den skulle. Servees!

 

10 minutter senere er det slut, vi går begge smilende ned af gangen, mens vi snakker om hvor god en kamp vi havde haft. ”Det var en tæt kamp i dag, jeg skulle gi alt hvad jeg havde i dag” sagde jeg, og svenden på min pande understøttede mit udsagn.

”Jeg slår dig næsten gang” kom det fra Kasper, og han går ind i computerrummet til de andre drenge. Jeg kan høre at han fortæller Ole at han havde vundet det andet sæt i dag, og det var rigtig fedt.

 

Denne bordtenniskamp var en af mange gode kampe vi havde i Fritidsklubben i Støvring, men hvorfor var det vigtig for mig som pædagog at give Kasper kamp til stregen, og hvorfor tjatter jeg bare til bolden når jeg fx spillede med Henrik? Er det ikke rarere at børnene får lov til at vinde?

 

Det hele handler om at være en oprigtig voksen, samt at give alle mulighed for lige vilkår. Jeg er udmærket klar over at jeg er fysisk overlegen på nogle punkter, men det er ikke alle ungerne her i Fritidsklubben, jeg kan løbe fra, som jeg er hurtigere end osv.

Men det vigtige er at jeg ved hvor deres styrker er, og dermed formår at udfordre dem.

For mange af de børn vi har her, er vant til at voksne ikke rigtigt gider spille noget, og hvis mor eller far endelig vil, så er der sjældent nogen udfordring i det for de vandt altid over deres forældre.

Tilfælde? Nej det tror jeg ikke.

Skal man da vinde for at have det sjovt? Nej det viser sig faktisk at det tit bliver det modsatte, er der ingen modstand, hvorfor så yde en indsats.

 

”ja vi kan godt spille et spil, kald lige på mig når jeg har vundet”

Vi evner som pædagoger at give børn de rette udfordringer, hvad enten det er ved at spille et spil, fysisk udfoldelse, sang, gennem leg eller andre former for læring. Vi ved hvad der skal til for at de udvikler sig, at de giver en tand mere, og at de får de udfordringer der passe til deres alder.

For selvfølgelig er det ikke i vuggestuen at der skal laves serveesser, men det passede til Kasper på 12 år, som der efter mange, mange tætte kampe, slog mig en dag i bordtennis, og hans stolthed fik ham til at vokse 10 cm. Og det var det hele værd!

 

Hvad med Henrik, som jeg bare tjattede til når vi spille bordtennis, ja han er sej til skak og vi spiller endnu.

Kommentarer