Computer og leg går hånd i hånd..

For mit indre øje kan jeg se en blanding af tidligere pædagogkollegaer af ældre årgang og min mor. Skræmmende står de med løftet pegefinger og fortæller mig, at ”Børn leger ikke mere som i gamle dage, og det er de der nymodens computeres skyld”. I dag fik jeg et nyt syn for sagen. 

I den svære flytte- og spare proces af vores dagbehandlingsinstitution fra en ret isoleret hyggelig bygning med god legeplads til en barak på en folkeskole, har børnene haft brug for nogle faste redningsplanker. En af de redningsplanker har været, at de har kunnet spille Nintendo DS om eftermiddagen, for hvis sociale relationer er en svær sag, kan en folkeskole med mange hundrede børn være skræmmende. Selvfølgelig har de ikke spillet hele tiden, men sådan efter behov, og det har virket ret godt, eller, børnene har syntes det var ret godt, men som pædagog har det været sådan lidt ”Skal vi ikke lave noget ordentligt?”. Derfor var vi nået til et punkt hvor vi pædagoger besluttede, at nu skulle samme regler gælde for vores børn som for resten af skolen, nemlig kun Nintendo om fredagen. Men da vores børn dækker alderen fra 6 – 13 år syntes vi, at de skulle have mulighed for at bruge elektroniske medier en gange imellem, og til dette har vi tre computere.

Da vi i årets vinterferie havde brug for personale, kom en løntilskudsansat mand, der har været ansat i skolens SFO. Da han så vores computere spurgte han, om jeg kendte spillet ”Mine craft”?. Jeg havde aldrig hørt om det, og de børn der var parkeret der den vinterferie kendte ej heller spillet. Hurtigt fik Peter ,som vikaren hedder, åbnet det op, og en verden af land, vand og sten på størrelse med den virkelige verden kom frem på skærmen klar til at blive ændret ved hjælp af en computermus og fantasi. Og sådan gik det, ret hurtigt var børnene i gang med at udforske den virtuelle verden der er bygget op af mega-pixels og ændre på den.

Man kunne jo tænke at computere ikke er meget bedre en Nintendoen, men det er den faktisk af flere grunde. Intet er uden konflikter når man har med børn at gøre, men børnene har faktisk kunne sidde flere foran skærmen og hjælpe hinanden, de har kunne trække på hinandens erfaringer, og selv de mindre kreative børn har kunne vise deres flotte bygningsværker. Opdagelserne og mulighederne er utallige, og mange af dem kræver omtanke.

Og ikke mindst valgte nogle af de kære børn gud hjælpe mig at lege ”Mine craft” ude på legepladsen en dag, da vi skulle ud og have noget frisk luft. Hvordan og hvad det gik ud på ved jeg ikke, men da jeg sådan i en hurtig bemærkning nævnte det hjemme ved middagsbordet, sagde min datter ” Det gør alle drengene også på min skole”.

Så her i skrivende stund må jeg grine lidt af mig selv, for jeg hænger nok lidt fast i de 14 lektioner vi havde på pædagogseminariet med ”Gamle danske lege” fremført af en underviser der var så gammel, at de måtte være fra dennes ungdom. Jeg håber at de på pædagogseminariet i dag har lidt mindre gamle lege, og mere, hvordan kan vi skabe nogle nye ud fra børnenes virkelighed.

Kommentarer