Dengang jeg lærte at handle. Del 3 : Et fagligt fyrtårn

Jeg står i konferencerummet på Tune Kursuscenter, og har netop fortalt min historie om min kæntring. Med bævrende stemme har jeg berettet om noget som jeg aldrig har lagt låg på, men samtidigt heller ikke har i tale sat før. Og det satte 1000 tanker i gang.

Vi havde alle sammen den samme opgave, at fortælle ”Min historie”.

En historie som skulle udgøre nogle af de udfordringer vi havde mødt og de valg vi havde truffet i livet. En skelsættende begivenhed, der havde udfordret os til at tage stilling.

Hvorfor havde jeg egentligt valgt at fortælle netop denne historie og hvordan hang det sammen med mit valg til at blive pædagogisk meningsdanner?

 

Men det var den først tanke der kom til mig, at netop denne episode havde været med til at forme mig og stadig former mig både som menneske og som pædagog, og at den har nogle elementer som jeg tror enhver pædagog ville kunne sættes sig ind i.

 

For hvor mange har ikke prøvet at stå i en situation, hvor en solskinsdag pludselig ændret sig til en uvejrsdag og, man er tvunget til at træffe den hurtige beslutning, men man holder hovedet koldt. En beslutning som har store konsekvenser, men som stadig gør at man kan fortsætte i sit virke

 

Vi har forhåbentligt alle mødt et menneske som Lars, som man vidste man kunne stole på, og som man vidste, ville være der når nøden var størst. Han blev for mig symbolet på den pædagog som jeg gerne ville være, en tydelig voksen som man vidste ville holde ord, og som ville mig det bedste.

Vi har også desværre set håb forsvinde gang på gang i vores daglige virke, men fundet troen på at det nok skulle lykkes alligevel.

Vi har desværre nok også oplevet et system som gik i stå, og blev handlingslammet, pga. at der ikke lige var den korrekte formular, penge i den rigtige kasse, eller som Falck der ikke havde det rette udstyr til at gøre det de skulle.

Vi har også set bunden komme nærmer og nærmere, når sparekniven har skåret og mærket hvor svært det kan være at handle.

Derfor er det vigtig at jeg som pædagog er den følgebåd, som er der når de små både kæntre.

Og at vi som Pædagogiske Meningsdanner kan blive en del af det faglige fyrtårn som gør at selv om bølgerne når højt, så tør vi stadig sejle.

At vores historier og stemme kan bliver den pøs som kan lænse båden for vand.

Kommentarer