En tidslomme – på den gode måde

Den gode fritidspædagogik er den hvor nærvær, øjenhøjde og flow udgør fundamentet for vores arbejde. Hvor børnene gennem egne initiativer og deres frie leg får mulighed for at udforske livets op- og nedture, udfordre egne grænser, udvikle relationer. Hvor pædagogerne altid er klar til at tage del i børnenes oplevelser og støtte, når der bliver behov for støtte, men i høj grad også giver børnene plads til at danne egne erfaringer. Hvor børnene opbygger en forståelse for fællesskabets betydning, de demokratiske processer og deres egen aktie i at få venskaber til at lykkes.