Ved du hvem du er?

Dr. WHO???

Ved du hvem du er?”

Sådan hedder et populært TV program der løber over skærmen hver onsdag aften i bedste sendetid. Godt spørgsmål.. hvem er du? Jeg vil begynde med at forsøge at svare på hvem jeg er.

Hvad definerer hvem man er?

Joooh…Jeg er datter, søster, mor, hustru, veninde, nabo, borger og pædagog. Nej vent jeg er jo leder.. eller var. Jeg er jo ikke leder mere, jeg er jo p.t. studerende. Hvad er jeg så?  Hvem er jeg så?

Jeg søger at skabe mening i en verden hvor meningen bliver mere og mere kompleks, hvor der er så mange muligheder at det for nogle bliver umuligt at træffe valg. Hvor du ikke kan læne dig op ad den du var for ti år siden, nu er den identitet ubrugelig, ud-dateret og udvandet. Det du troede var sandt og eviggyldigt dengang er forsvundet og erstattet af en ny ”sandhed”. Hvem og hvad bestemmer så hvem du er?

En ting er sikkert.. hvis du ikke selv bestemmer gør andre det for dig!

Da jeg for to år siden blev klar over at jeg ikke længere kunne (ville) være daginstitutionsleder, stod jeg samtidig i et tomrum. Hvis jeg ikke længere skulle være pædagog og leder, hvad skulle jeg så?

Var det jeg havde beskæftiget mig med, i så mange år, spildt? Hvad var mine muligheder med en uddannelse som pædagog?

 ”Jamen.. du er jo leder Nethe, du kan da får job hvor som helst som leder

sådan sagde en god ven.. men i virkeligheden følte jeg mig fastlåst, stemplet og uden værdi. For hvad er det at være pædagog og daginstitutionsleder? Hvad var mine kompetencer værd?

Pædagogers status i samfundet lader meget tilbage at ønske…Der er pædagoger der (bare for en sikkerheds skyld) taler deres fag, og dermed sig selv, ned, da de er blevet så vant til at blive kritiseret at de efterhånden identificerer sig med et negativt selvbillede. Der er pædagoger der vægrer sig mod at fortælle at de er pædagoger ved selskabelige lejligheder, de er trætte af at skulle stilles til ansvar for de kedelige historier der fylder medierne, hvor pædagoger er ”alle dem der arbejder på en institution”, også dem uden uddannelse. Dem der ikke har nogen faglig stolthed og som ikke sætter en ære i, eller evner, at gøre et godt stykke pædagogisk arbejde (Jf. Solhaven). Hvem skal kæmpe for de børn, unge og brugere der bliver ofre for et samfund der svigter i privatiseringens hellige navn? Hvem skal kæmpe deres sag, når det offentlige vasker deres hænder?

Pædagoger er stolte af deres faglighed og gør et godt stykke arbejde og betyder en forskel i manges liv.

Pædagoger er ikke gode til at sætte ord på hvad de kan

hedder en fortærsket ”sandhed”. Det passer jo ikke! jeg har mødt mange pædagoger der med klar og sikker stemme kan fortælle om hvordan de, hver eneste dag, gør en forskel. For børn, forældre, kollegaer og i lokalsamfundet, og i øvrigt er stolte af deres fag men også giver udtryk for frustration over at ikke blive lyttet til og taget alvorligt. Hvorfor har politikerne ikke opdaget den store vidensbank der er tilgængelig for dem? Det handler måske mere om at der ikke bliver spurgt til hvad pædagoger ved, end om at de (pædagogerne) ikke kan svare. Hvad skal vi gøre ved det? Hvordan kan den viden, pædagoger har, komme andre til gavn?

Nu ved jeg hvem jeg er.. jeg er pædagog, med stort P. Den viden jeg har som uddannet pædagog er ikke spildt, heller ikke selvom jeg har valgt ikke at skulle være ansat som pædagog fremover. Jeg vil bruge mine erfaringer, gode som mindre gode, til at synliggøre de vilkår samfundet tilbyder vores fag. Hvordan pædagogers muligheder for at komme med kritik negligeres og afmonteres og ikke mindst hvordan kritikken vendes mod pædagogerne selv.

 ”Kan du ikke gøre dit arbejde lidt bedre, hurtigere og i øvrigt under stadig dårligere vilkår?

(jf. Rasmus Willig ”umyndiggørelse” Hans Reitzels Forlag, 2009)

Nej, det kan vi ikke! det skal vi ikke! for vi gør det skide godt!!

Nu skal vi til at fortælle om det.. om alle de gode historier, men også om alle vores frustrationer.. det er det meningsdannelse handler om, og vi kan alle sammen deltage, det kræver ikke nødvendigvis en uddannelse. Det kræver at DU tager ansvar som aktiv samfundsborger, ikke ”kun som pædagog”. Tør du?

Brug din stemme!

fortæl din historie og find ud af hvem du er og hvad du kæmper for!!

Kommentarer