Hvordan undgår vi at bekrige hinanden i ytringfrihedens navn ?


I sidste uge brød mit hjerte lidt sammen, og siden har det stået og sitret let i min alarm-hjerne. Jeg er ærlig talt blevet nervøs, på vores alles vegne. Hvad var da det, jeg så i mit Tv ? En voksne litterært talende person stå og råbe grimme ord og tilsvine andre mennesker.. endda børn! Og der var ingen der stoppede ham. Nej der var politifolk, der beskyttede ham, efter ordre, imens han stod og galpede. Det var skrækkeligt at være vidne til. Og meget meget flovt. Tænk at den danske lovgivning tillader det. I ytringsfrihedens navn? Jamen det jo hul i hovedet. Ytringsfrihed har da aldrig handlet om retten til at svine andre til. Men retten til at være uenig.

Jeg havde valgt at se portrættet af Rasmus Paludan, fordi jeg tænkte, at nu måtte jeg lige se, hvad det alt sammen drejede sig om. Jeg havde indtil da kun set tossede, ubehagelige klip på Facebook. Så nu ville jeg se et seriøst portræt. Men himmel og hav det kom til at koste mig noget af min stolthed over at være dansk, og det kom til at koste mig noget, af min indre tro på, at fascister, apartheid og tosser aldrig igen vil overtage magten.

Jeg tog mig selv i, mens jeg så programmet, at måle og veje, hvem der havde mest ret. Paludan eller de vrede muslimer? Og det tror jeg rigtig mange er blevet fanget i. Hvem har mest ret i deres påstande og opførsel ? For vi har jo ytringsfrihed ? Og vi har mange vrede utilpassede, som skræmmer os.
Men ved I hvad? Det var her, jeg begik den største fejl.
For pludselig var jeg tilbage på mit arbejde, som hovedsagelig foregår i en speciel-klasse. Og ved I mere hvad? Hvis jeg havde været en af de betjente, som stod beskyttelse-vagt ved Paludan, så havde jeg sørget for, han fik lukket munden, og læst teksten omkring, hvordan man taler sammen og opfører sig ordentligt. Og dem som syntes, at nu var det pludselig i orden at råbe og skrige op med trusler om tæv, havde fået samme smøre. Hvordan er det dog I tillader jer at opfører jer. Fordi der er én tosse, berettiger det ikke- og aldrig, den anden til at opfører sig lige så tosset. Der findes ikke et fri-pas til uhørt opførsel der accelerer konflikt. SÅ ENDER VI JO I KRIG!!!
Så hold op med at lede efter den part, der har mest ret. Ja vi har ytringsfrihed, men det betyder da ikke vi må svine hinanden til. Hvad skal jeg som pædagog i folkeskolen ligge øre til i ytringsfrihedens navn? Så kan eleverne jo kalde vi voksne, hvad de vil. Ja og jeg kan råbe grimme ord ud af bilvinduet, når jeg kører forbi grimme folk, som opfører sig anderledes end jeg. Er det sådan vi vil leve sammen? NEJ TAK siger jeg. Led i stedet efter en måde at bruge ytringsfriheden til at bakke op om forskelligheder og uenigheder. Jeg står for pokker op til mit job hver dag, for at lære børn og voksne, at man godt kan være uenige, uden at være uvenner. Hvor troværdig tænker I, jeg bliver ved med at være, hvis vi voksne ikke får stoppet denne uhyggelig tendens.
Jeg ønsker ALLE vi voksne skal YTRE os HØJT om, at vi ikke ønsker sådan et skræmmende samfund.
ALLE skal opfører sig ordentligt uanset hudfarve. Og ALLE er vi lige meget værd. Det må være sådan et livssyn, vores politi støtter op om, og drager beskyttelse for. IKKE tåber der råber højt og sviner andre til og lover hinanden bank.
Skrevet af Pia Hass
Pædagog og Meningsdanner

Kommentarer