Vores fremtidige sameksistens er i vores børns hænder, hvilket politikere og uddannelsesinstitutioner må tage ansvar for

Af Lisbet Bro Clausen: På befrielsesdagen den 4. maj, bliver der traditionen tro sat lys i de danske hjem, for at mindes krigens ofre og fejre befrielsen af nazismens mørke. I dag er det 74 år siden og de nulevende vidneberetninger fra såvel Danmark som resten af verden er nu få.

Vi har i 2019 været vidende til flere rystende terrorangreb i bl.a. i New Zealand og Sri Lanka. Angreb som var målrettet både muslimer og kristne og som desværre kan være med til at øge racisme og ekstremisme fremadrettet.

I Danmark har vi været forpestet med ekstremt samfundssplittende budskaber fra Stram kurs, som under dække af ytringsfrihed og politibeskyttelse, på primitiv men desværre også effektiv vis, har slået en kile ned i vores samfund. En kile som i de seneste 15-20 år har fået tiltagende næring, i takt med at DF og andre fremmedfjendske partier er lykkedes med at legitimere en tiltagende forråelse i tænkning, tale og handling. I dag den 4. maj 2019 er jeg både bedrøvet og særligt bekymret for, hvad det er for en fremtid mine og vores alles børn går i møde. Hvem har ansvaret for, at vores børn vokser op i et trygt samfund, hvor der er plads til alle, uanset hvem man er, hvordan man ser ud og hvad man tror på. Et samfund hvor der ikke er et dem og os og hvor der ikke er så tydelig forskelsbehandling på mennesker, som vi er vidne til i disse år. Vi skal både i daginstitutioner, skoler og på videreuddannelser altid have fokus på dette.

Vi som samfund må NU for alvor gå i et kollektivt reflekterende rum, hvor den viden vi har om menneskets natur, set i et historisk perspektiv MÅ og skal tages MEGET alvorligt. Politikerne har desværre alt for længe fralagt sig ansvar for, at de seneste 15-20 års nedladende og forråede retorik om specielt muslimer, har betydning for de tendenser, vi ser i dag. Vi har bl.a. hørt Pia Kjærsgaard fralægge sig det ansvar i DR2’s Debatten og selvsamme Pia Kjærsgaard, (som folketingets formand), korrekse Pelle Dragsted fra Enhedslisten, da han fra talerstolen italesætter et ekstremt nedladende og generaliserende statement om muslimer fra DF´s Kenneth Christensen Berth i folketingssalen. Dette imens Inger Støjberg har stillet sin sult i stramnings-kager. Efter min overbevisning er sådanne udtalelser og handlinger med til at legitimere diskrimination generelt og Stram kurs´ ekstreme budskaber, så de nu har fået vælgererklæringer nok til det forestående folketingsvalg. Desuden gør legitimeringen af den diskriminerende retorik, at jeg og mine lysebrune børn desværre også må lægge øre til diskrimination fra tid til anden, alene på baggrund af vores hudfarve, selvom jeg er adopteret fra Sri Lanka og ikke har kendt til andet end Danmark.

Opvæksten i et trygt velfærdssamfund har heldigvis gjort, at jeg og min generation aldrig for alvor har været i fare for sult, fattigdom og krig. Bagsiden af dette har måske gjort, at vi over tid har fået bedøvet vores dømmekraft og evne til, at sætte os ind i andres kriser og behov for vores beskyttelse? Jeg vil mene, at vi alt for ofte glemmer, at vores velstand, frihed og fred bestemt ikke er alle forundt.

Vores børn og unge, som på det seneste har mobiliseret et ekstremt seriøst klimaopråb på tværs af landegrænser, kan derfor muligt være de mest kompetente til at reflektere og langsigtet handle på den hadske og fjendske stemning, vi oplever i dag. De kan og skal være med til at sikre vores fremtidige sammenhængskraft, fred og fordragelighed.

Kan man forestille sig, at vores uddannelsesinstitutioner og i særdeleshed vores folkeskole, med et øget fokus på historie og adfærdspsykologi, vil kunne give vores unge den nødvendige viden om de sorte kapitler i historien? Samtidig inkludere herboende flygtninge, for hvem dette er ægte vidneberetninger.

Fjerne og nutidige beretninger har alle sin begyndelse i det små, men hvor armod og ismer og manglende viden kan få det værste frem i os alle. Vi har i dag de sociale medier, som meget flittigt bliver brugt til at tale ens sag på godt og ondt, hvilket blandt andre Stram kurs’ eksplosive medgang til fulde vidner om. Som de sociale væsner vi er, danner vi alle netværk, som understøtter vores overbevisninger og dominans.

I takt med at generationer som har oplevet fattigdom og verdenskrige går bort, vil fortællingen som jeg og min generation har fået af vores bedsteforældre, blive henlagt til boghylder, hvor der skal gøres et aktivt tilvalg for indhentning af den viden. På baggrund af den tiltagende forråede, diskriminerende og ekskluderende dagsorden, som flere fremmedfjendske politikere ligger for dagen, mener jeg ikke, at vi længere kan lade dem manipulere vores børn og unge i deres forståelse af Danmarks dystre fremtid, hvor man skal fjerne særlige befolkningsgrupper.

Vores uddannelsesinstitutioner bør have et øget fokus på historie og psykologi, for at sikre, kommende generationer en nuanceret viden for fremtidige overbevisninger, beslutninger og handlinger. Det lader sig ikke gøre uden politiske tiltag, hvorfor det er mit håb, at disse emner for alvor bliver taget seriøst og handlet på i den igangværende valgkamp.

Politikerne som alt for længe har ladet stå til, bør NU tage ansvar og alvorligt lederskab for at slå ned på denne farlige og syge kurs, vores samfund befinder sig i, er på vej mod og som truer vores sammenhængskraft. Vi har alle et ansvar, men overordnet har politikerne et særligt ansvar for at sætte tonen i det offentlige rum, da ord skaber virkelighed. Vores alles børn har fortjent at vokse op og leve i en tryg, rummelig og retfærdig verden, hvor dehumanisering af bestemte befolkningsgrupper ikke bliver almindelig. Det må vi aldrig tillade og i fællesskab bekæmpe.

Kommentarer