Frikvarteret skal regnes på lige fod med undervisningen

Forleden besøgte jeg en veninde og snakken faldt på et emne, som ligger os begge nært: folkeskolen. Min veninde arbejder som lærer i udskolingen, mens jeg selv er pædagog i indskolingen, og selvom vi arbejder med børn i vidt forskellige aldersgrupper, møder vi ofte de samme udfordringer i hverdagen.

Denne dag fortalte hun mig, hvor frustrerende hun til tider oplever det at være gårdvagt – hvor uoverskueligt og svært det nogle gange kan opleves at være nærværende over for børnene, fordi der er mangle flere børn, end der er voksne til at holde styr på dem. Dette er en virkelighed, som jeg selv kan genkende fra min egen hverdag.

Som gårdvagt har jeg for eksempel oplevet, at en pige ved navn Amalie – som er udfordret i relationen til sine klassekammerater, og som har svært ved at indgå i konstruktiv leg med andre børn – kom og tog mig i hånden og spurgte, om vi skulle lege. Jeg måtte svare nej, fordi man som gårdvagt hele tiden må være i bevægelse for ikke at miste overblikket over alle børnene i skolegården. Efter dette så jeg Amalie en enkelt gang i løbet af frikvarteret, hvor hun kredsede om en gruppe børn, som hun ikke turde tage kontakt til for at komme med i deres leg. Sådan ender Amalies frikvarterer næsten hver dag – de andre dage kommer hun til at slå.

Sociale kompetencer skal øves

Der er heldigvis mange børn, som trives i frikvartererne, men for en stor gruppe børn er det en daglig udfordring, ja for nogle er det endda en decideret kamp at komme igennem frikvarteret helskindet.

Børnene skal lære at kunne lege selv og med hinanden uden de voksnes indblanding, men vi forventer ikke, at børnene lærer sig selv at læse blot ved at give dem en bog. Hvis eleven skal lære at læse og skrive, vejleder og støtter læreren børnene: Det er en proces, hvor børnene skal lære bogstaverne at kende, øve lydene og sætte dem sammen til ord, og det tager tid – for nogle børn tager det rigtig lang tid.

Jeg mener, at det samme gør sig gældende med relationer, sociale kompetencer og konfliktløsning. Det skal på samme måde øves, og børnene har brug for vejledning og støtte. Mange børn skal have hjælp til at finde værktøjerne for på sigt at kunne løse en konflikt på egen hånd, og det kræver tid fra læreren og pædagogen målrettet at kunne hjælpe børnene.

Børnene skal hjælpes i frikvarteret

Netop frikvarteret er et oplagt sted, hvor børnene kan øve sig i at forbedre deres sociale kompetencer – under den forudsætning, at der er nok tilstedeværende voksne, der kan støtte dem i processen. Jeg oplever dog, at der kan være 70 børn til en pædagog eller lærer, som er gårdvagt, hvilket desværre betyder, at der ikke er tid til at tage hånd om de børn, som det ikke lykkes for.

Frikvartererne er børnenes frirum, og det skal det blive ved med at være, men Amalie og alle andre børn burde ikke skulle klare frikvarteret uden hjælp fra de voksne. I frikvarteret skal børnene lære hinanden, deres grænser og de sociale spilleregler at kende. Men hvis det skal lykkes for dem alle, så kræver det en opnormering, så frikvarteret bliver en del af lærernes og pædagogernes tilsynstid.

(Bragt på skoleliv.dk d. 5/2-2019)

Kommentarer