Social arv nedbrydes ikke på bunden af samfundet

Som pædagog, er en af mine arbejdsopgaver, at bryde den negative sociale arv tidligt i barndommen, sådan at barnet får mulighed for at bidrage positivt til samfundet som voksen.

Hvis vi kun løfter i bunden vil det være en forbedring for den enkelte, men som samfund vil vi bare få et nyt bundniveau.
Hvis social arv skal brydes, skal det løses, som en samfundsopgave, af alle samfundsborgere.
Vi skal tænke, og handle, os ind i et socialt ansvarligt fællesskab. Det skal være legitimt at få en håndsrækning, og det skal være attraktivt at give den.

I mit pædagogiske arbejde udvikler jeg de udsattes redskaber, som de har brug for, for at løfte sig fri af den sociale arv. Samtidig støtter jeg de ressourcestærke i at gøre plads til social og kulturel mangfoldighed, i deres ellers lidt ensformige fællesskab. Den plads i fællesskabet bliver bl.a. skabt, ved at fokusere på den enkeltes styrker og succeshistorier. Et barn eller en familie er aldrig kun ”udsat” eller ”ressourcestærkt”, der er altid positiver og negativer.
Pædagoger får positiver til at vokse i det enkelte barn, i familien og i fællesskabet.
Målet er altid at alle er, og bliver, ligeværdige deltagere i et samfund, hvor forskelligheder er en styrke.

Kommentarer