Massive besparelser på special området, risikerer at ”uddanne” flere børn med handicaps!

 

Jeg er bekymret!

Jeg er bekymret for mine børns fremtid, og jeg er bekymret for alle de folk der arbejder med mennesker!     I Herning kommune, hvor vi bor, er der netop vedtaget en besparelse på special området på ca. 20 millioner. Dette har bl.a. resulteret i fyringer af 33 personer på special skolerne. Som mor til et special barn, er jeg meget bekymret for konsekvenserne! Jeg ved at Herning kommune desværre ikke er enestående, hvad angår besparelserne på special området, bl.a. Århus og flere andre kommuner spekulerer i massive menneskelige besparelser og dermed forringelser.

At arbejde med mennesker, kræver tid. Tid til nærvær og tid til, at arbejde med relationer. Hvis ikke vi har en relation til de mennesker vi arbejder med, kunne vi lige så godt ansætte robotter. Robotter kan lære at skifte ble, made babyer og ældre, give beskeder osv., men kan de lære at trøste når et barn er ked af det? Kan robotter lære at tænke i alternative løsninger, når et barn får en ”ned-smeltning” og løber sin vej og gemmer sig?

Jeg er selv uddannet pædagog, og har godt 10 års erfaring inden for special området. Jeg ved at arbejdet med børn og unge med autisme og andre handicaps kræver ”sin mand”, da disse børn ikke bare tager den første og den bedste voksne for gode varer. At arbejde med børn med handicaps, kræver ro og overskud til at skabe en relation.

Forskning for EMU Danmarks læringsportal viser, at relationen mellem barn og voksen er altafgørende for barnets trivsel samt udvikling af personlige, faglige og sociale kompetencer. Dette er ikke ny viden, men påvist et utal af gange.

Hvordan kan man som regering, byråd og øvrige som vedtager love, sidde dette overhørig og gentagne gange nedprioritere de menneskelige værdier? Hvorfor prioriteres kun den faglige viden i uddannelse af mennesker? Risikerer vi ikke blot at udvikle halve personligheder?

Hvis børn og unge med autisme og andre handicaps skal lære noget nyt, skal det give mening for dem. Hvad der giver mening er ikke ens for alle, så det kræver at den voksne har haft tid til at lære barnet/den unge at kende. Når der skabes en relation eller en opmærksomhed om en fælles interesse. en computer, gøres kontakten mindre ”farlig” for barnet med autisme, som ofte har svært ved at være tæt i relationen med et andet menneske. Dette forudsætter tid og overskud fra den voksne til relations arbejdet, hvilket giver det skønneste afkast: nemlig tillid og indblik i et andet styresystem.

Som mor til 2 skønne drenge, vil jeg støtte maksimalt op om vores pædagoger og undervisere, da de dagligt yder en KÆMPE indsats for både børn, men også børnenes familier. At arbejde med børn og unge med handicaps, er ikke kun at undervise i faglige fag som dansk og matematik, men en kæmpe del, er læren i almen forståelse og sociale færdigheder. Derfor bliver arbejdet med at danne relationer det bærende i arbejdet med disse børn.

Hvis bevillingerne og tiden til dette arbejde skæres og minimeres yderligere, risikerer vi at det kun er halve mennesker der udvikles….

…og hvad er der ved, at kunne tale og have lært et sprog, hvis ikke man har lært at begå sig i sociale sammenhænge ???

Lad os sammen, forældre, lærer, pædagoger og alle der er interesserede i langtidsholdbare løsninger, stemme – og kæmpe for mere tid og ressourcer i institutionerne og skolerne: Lad os få fokus tilbage på det HELE menneske!

Kommentarer