Gensyn er mere end bare at se hinanden

“Ginie” er der en der råber gennem vores store gennemgangsrum. Jeg vender mig om og kigger på det unge menneske, der kommer imod mig. Det viser sig at være en af mine gamle “drenge”. Jeg har været hans klassepædagog fra 1-5. klasse, indtil han skiftede skole. Det er nu tre år siden, og jeg har ikke set ham i al den tid.

Jeg kan næste ikke kende ham. Han er blevet så høj og anderledes, men så kommer smilet, og smilet er helt det samme. Smilet der er stort og ægte og som når helt op i øjnene.

Hvordan mon vi hilser, når det er så længe siden (kram, håndtryk, håndtegn), når jeg lige at tænke, inden han hænger om halsen på mig. Et kram selvfølgelig – akkurat som i de gamle dage. Vi får snakket, og det er virkelig dejligt at se og høre, at han har det godt.

Da vi har snakket og hilst af og igen er på vej i hver sin retning kalder han igen: “Ginie, det var virkelig fedt at se dig”, og jeg kunne kun svare i lige måde.

For det var det virkelig. Man bliver fyldt med glæde, når man ser hvor fantastiske unge mennesker éns gamle elever er blevet til, og en taknemmelighed og rørthed over, at de stadig har tid til en “gammel” voksen.

Jeg var helt glad over den gensynsmøde, og det er jeg faktisk stadig selvom der er gået flere dage. Det er endnu en af de oplevelser, der sætter spor.

Kommentarer