Økonomisk straf skaber større paralleller

(Bragt i Arbejderen d. 30. oktober 2018)

Regeringen vil straffe familier økonomisk, hvis børnene har ulovligt fravær i skolen. Men straffen går ud over børnene, der risikerer at blive yderligere marginaliseret.

Regeringen vil “Èt Danmark uden Parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030”. Derfor fremlagde den i foråret en strategi med særlige regler for særlige områder og mennesker i Danmark.

Strategien er blevet forhandlet intensivt i de forskellige ministerier, siden den blev fremlagt. Det seneste element er et lovforslag, som forpligter skolelederne til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis et barn har mere end 15 procent ulovligt fravær. Derefter skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at tilbageholde børnechecken.

Jeg er skolepædagog, og jeg frygter for en virkelighed, hvor mine kolleger og jeg tvinges ud i en magtposition, hvor vi bliver herrer over de allermest udsatte familiers økonomi – og allervigtigst børnenes levevilkår. For rigtig mange familier er børnechecken afgørende for, om der er råd til både vinterstøvler og mad.

EKSEMPLET MIRIAM

Sneen ligger flere cm tyk, og det er hundekoldt. En stor gruppe piger leger og har en fest i den dybe sne. Ånden står ud af deres munde, og deres røde kinder brænder i kulden, børnene kaster sig på skift grinende i sneen for at lave sneengle.

En af pigerne hedder Miriam, og umiddelbart er der ingen forskel på pigerne. Dog er jeg alligevel særlig opmærksom på hende, og efter et stykke tid er jeg nødt til at spørge Miriam, om hun fryser, og om hun vil med mig ind. Nej hun vil ikke ind, hun har det sjovt og fryser ikke. Forskellen på Miriam og pigerne, hun leger med, er, at hun ingen handsker har på, og hendes flyverdragt stumper næsten 10 cm over støvlerne og på hendes arme.

Miriam er en god klassekammerat, flittig og dygtig. Men desværre er hun ofte fraværende. Det er altid såkaldt ulovligt fravær, da hendes forældre ikke har spurgt om tilladelse til, at Miriam må få fri. Hendes forældre ved det godt. Vi har holdt mange møder med mor og far, hvor vi har understreget, hvor vigtigt det er, at Miriam har et stabilt fremmøde. Men det hjælper desværre kun i kortere perioder.

STRAFFEN RAMMER MIRIAM

Der er mange faktorer, som spiller ind på Miriams fravær, og ansvaret ligger hos Miriams forældre og ikke Miriam. Familiens økonomi er stram, det ved jeg, og hvis familiens børnecheck bliver inddraget, så er det Miriam, som kommer til at lide under det.

Sanktioner og straf er ikke begreber, jeg bruger som pædagog, fordi jeg ved, det ikke virker. Faktisk virker det omvendt! Hvis jeg sanktionerer og straffer barnet, som ikke følger normen, marginaliserer jeg barnet yderligere. Jeg arbejder i stedet aktivt for at inkludere barnet i fællesskabet. Jeg skal justere rammerne og vilkårene, så barnet kan deltage i fællesskabet sammen med de andre børn.

Måske regeringen har brug for lidt pædagogisk konsulentbistand fra virkeligheden til hvilke metoder, de skal bruge for at støtte og inkludere de udsatte børn og forældre effektivt i samfundet.

Kommentarer