Kære Mai Mercado

Kære Mai Mercado

Du er børne- og socialminister. Jeg er pædagog.

For nylig hørte jeg dig tale i et radioprogram, hvor du fortalte, at du vil ikke gå ind for minimumsnormering. Du vil ikke sætte et loft for, hvor mange pædagoger, der er brug for rundt omkring lokalt og derfor vil du ikke lade det være styret centralt fra regeringens side. Men hvordan du får en minimums-normering til at give et loft for, hvor mange pædagoger, der er brug for, kan jeg ikke se sammenhængen imellem. Minimum betyder hverken maksimum eller kvalitet. Det betyder bare, at den pædagogiske praksis rundt omkring i landet er så presset, at alt tilført faget vil falde på et tørt sted. Der er mange steder, hvor der er brug for endnu flere pædagoger end minimum.

Du siger, at du ikke vil styre det fra centralt hold og at det er kommunerne, som skal afgøre, om der er brug for flere pædagoger. Men jeg synes, at regeringen fralægger sig ansvaret og urimeligt sparker ansvaret for den pædagogiske praksis videre til kommunerne, samtidig med, at der kræves kommunale besparelser. Alle kommuner har brug for flere pædagoger, da ingen lever op til BUPL’s minimumsnormeringer.

Når du siger, at normeringsopgørelserne ser fine ud, forstår jeg, at du ikke ser alle de ting, som opgørelserne ikke tager højde for. Lad mig derfor forklare. Selvom en børnehave har en normering på en voksen til syv børn, så er der ikke taget højde for 5-6 ugers ferie pr. medarbejder, sygdom, fravær ifht møder, forældresamtaler og skriftligt arbejde som dokumentation, handleplaner, trivselsvurderinger, overleveringer, observationer, aktivitetsplanlægning og -forberedelse, underetninger mv, samt pauser og praktisk arbejde, som vi også skal udføre. Det er i disse situationer, at vi ofte havner i utilfredsstillende og frustrerende situationer for børnene.

Derudover tager opgørelsen heller ikke højde for pædagogernes arbejdstid ifht institutionens åbningstid. Jeg arbejder 37 timer, institutionens åbningstid er på 50.

Derfor ender medarbejderne alligevel med ofte at stå med alt for mange børn ifht alt for få voksne.

Du mener også, at det er unuanceret at snakke om normeringer alene, fordi du også vil snakke om pædagogisk kvalitet. På dette punkt er jeg fuldstændig enig. Vi skal have løftet den pædagogiske kvalitet, blandt andet ved at højne niveauet på uddannelsen, som der bliver ved med at blive skåret i også. Problemet er bare, at vi ikke kan prioritere fokus på kvalitet, før vi har bedre normeringer. For lige meget hvor dygtige pædagoger er til at varetage deres fag og deres opgave, kan de ikke varetage for mange børns udvikling uden at gå på kompromis med nogle af børnene. Hvilket barn skal det være? Jeg har hver dag min. 10 børn, som flere gange om dagen kæmper om at få en plads på mit skød eller min hånd at holde i.

Lige meget hvor dygtig en pædagog jeg er, kan jeg ikke udføre mirakler, når jeg har ansvaret for alt for mange børn og opgaver.

Du ved selv, at al forskning peger på, at pædagogisk kvalitet er vigtig. Tidlig indsats er vigtig. Men vi kan ikke understøtte den pædagogiske kvalitet, før der er pædagoger nok til at udføre det.

Så, kære Mai Mercado. Vis os, børn og pædagoger, at du mener det, når du taler om tidlig indsats. Giv os flere pædagoger og lad os derefter snakke om pædagogisk kvalitet. Der skal sættes plaster på såret, før det kan hele. Der er blevet sparet alt for meget, i for mange år, på et område, hvor vi burde lægge de fleste investeringer. Og lad nu være med at sende ansvaret videre til kommunerne, før der følger penge med opgaven.

Kommentarer