Hvad blev der af opdragelsen?

Det kan jeg indimellem godt tænke, når jeg ser på opdragelsen af vores børn i dag. Opdragelse er i dag blevet en forhandling mellem forældre og barn og en hvad-synes-du-selv-kultur.

Hvor er de tydelige voksne, der tør tage ansvar i stedet for at give det til børnene?

I mit job som pædagog oplever jeg mange usikre forældre, der er bange for at sætte grænser og være tydelige. I stedet for at sige: »nu skal vi hjem« bliver der i stedet spurgt »vil du med hjem«. Det er et retorisk spørgsmål, og man giver barnet et valg, det reelt ikke har. Mange børn bliver overdænget med spørgsmål og lange forklaringer, de skal tage stilling til fremfor en voksen der viser vejen. Det giver utrygge børn, når de ikke kan mærke de voksne.

Børnepsykolog Charlotte Diamant peger i DR-programmet ’Mød dit urmenneske- forældre og børn’ 5.9 på, at når vi som forældre formulerer os i spørgsmål, bliver det svært at tyde for barnet. Hvis budskabet ikke er tydeligt, vil barnet forsøge at opfange det følelsesmæssige fremfor ordene. Vær som forældre klar over, hvad du selv mener, så du kan kommunikere det tydeligt.

Jeg oplever, at jeg i mit job som pædagog bruger meget tid og energi på at være en tydelig og grænsesættende voksen.

Jeg var for nylig sammen med en kollega, der også har været mange år i faget, og vi kom til at snakke om begrebet opdragelse. Hun kiggede på mig og spurgte, om det ikke var lidt gammeldags? Det synes jeg ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om opdragelse og dannelse og ikke kun læring og udvikling. Vi skal være ansvarlige voksne der tager lederskabet, er tydelige og dermed tryghedsgivende for vores børn.

Familieterapeut Jesper Juul udgav i marts 2017 bogen: Førerulve – Det livsvigtige lederskab i familien. I den skriver han om forskellige principper i opdragelsen bl.a. et som han kalder: Den mindste modstands princip. Det er kendetegnet ved at forældrene for det meste føjer sig efter deres børns mere eller mindre tilfældige ønsker og lyster. De vil ganske vist forsøge at sig nej indimellem, men de foretrækker generelt at undgå konflikter. Generelt anser de konflikter med barnet for at være bevis på, at de ikke er gode nok forældre. Det kan føre til blandt andet disse to problemer: Børnene føler sig splittede: På den ene side får de alt, hvad de peger på, på den anden side får de kun et minimum af det, de virkelig har behov for. De har ofte en dårlig selvfølelse og et temmelig opblæst ego. For det andet: Børnenes sociale intelligens og empati udvikles dårligt.

Når jeg læser det, tænker jeg ikke, at jeg er gammeldags men oprigtig bekymret, da jeg oplever at mange forældre er bange for konflikten, de har svært ved at sige nej og synes, det er svært at være i, når deres børn bliver kede af det og vrede. Men det skal vi som voksne kunne rumme. For hvordan skal børnene ellers lære at løse en konflikt, at alt bliver godt igen, at kunne udsætte egne behov, blive robuste og overleve ikke at få deres vilje?

Når man er en tydelig og troværdig voksen, giver man også børnene ydre styring, som til sidst bliver til indre styring.

Jeg har to drenge på nu 20 og 23 år. Da de var små, ville de rigtig gerne spille computerspil. Det måtte de også gerne, men ikke hele tiden, mente deres far og jeg. Så vi havde en regel om, at æggeuret blev sat til en time, og så var det slut. For ikke så længe siden sad min ældste søn og jeg og snakkede om opdragelse, og det at være barn og forældre. Han sagde: »Vi havde respekt for dig og far, tænk vi satte æggeuret selv om I ikke var hjemme«.

Gjorde de det af skræk? Nej den ydre styring var blevet til indre styring.

Jeg tror på at, hvis vi som voksne er tydelige i, hvem vi er, hvad vi står for og møder børn med anerkendelse og respekt, giver vi børnene et godt fundament, når de begiver sig ud i livet.

Det er svært, men lad os gøre noget ved det og hjælpe hinanden med det. Lad os sammen tage ansvaret for få opdragelsen tilbage. Fordi det er altid den voksne, der har ansvaret for relationen, så mød barnet – men behold ansvaret.

Bragt i Politikken d. 29. oktober 2018.

Kommentarer