Jeg ytrer mig fordi jeg kan og må

Flere fagforeninger melder om medlemmer, som er bange for at ytre sig og derfor holder deres kritik tilbage. De offentligt ansatte frygter for at det vil få konsekvenser og de vil miste deres job, hvis de ytre sig i den offentlige debat om deres vilkår.

Jeg er en af de offentlige ansatte, som tør at fortælle om min hverdag. Jeg er pædagog og fortæller historierne fra min virkelighed. Både de gode fortællinger, hvor jeg lykkes, men også de dårlige, når vilkårene gør at jeg ikke kan gøre mit arbejde godt nok.

Jeg forventer ikke at hele verden skal være enig med mig. Jeg forventer heller ikke, at jeg alene kan ændre verden. Men jeg kan rette forældrenes, lokal- og landspolitikeres øjne mod pædagogernes hverdag, betydningen og værdien af vores arbejde og forhåbentligt være med til at forbedre børnenes, mine kollegers og mine egne vilkår.

Jeg tror på, at jeg kæmper for vores allesammens sag, men alligevel møder jeg sommetider undring over at jeg deltager i den offentlige debat og ofte er det fra andre pædagoger.

Spørgsmålene lyder: Hvorfor gider du? Hvad får du ud af det? Er du ikke bare BUPL’s budbringer? Tænk over hvad du skriver det kan få konsekvenser.

Det er nogle af de udtalelser jeg ofte møder.

Jeg vil gerne svarer på de 4 spørgsmål.

Hvorfor gider jeg?
Fordi jeg tror på at når stemmer fra virkeligheden fortæller sandheden, så har vores beslutningstagere ikke muligheden for at fastholde en sommetider helt urealistiske fortælling om at fx normeringerne i daginstitutionerne skulle være gode nok og dermed løbe fra deres ansvar.

Hvad får jeg for det?
Jeg får ingen penge. Men jeg får sommetider skabt en debat, hvilket er målet og derved tvinger jeg politikerne og de mennesker som stemmer på dem til at forholde sig til min fortællinger om børnenes og min virkelighed, som ofte lider under deres beslutninger.

Er du ikke bare BUPL’s budbringer?
Nej det er jeg ikke. Jeg hverken kan eller må jeg udtale mig på vegne af BUPL. Jeg udtaler mig altid på mine egne vegne, med mine egne holdninger og fortællinger fra min hverdag.

Tænk over hvad du skriver, det kan få konsekvenser!
Jeg tænker altid meget over hvad jeg skriver. Faktisk bruger jeg rigtig mange timer på at skrive et indlæg, som regel foregår det om aftenen efter mine børn er puttet og madpakkerne er smurt. Og konsekvenserne? Jeg fortæller kun sandheden og hvis det gør ondt politikerne, ja så må det være fordi der er noget vi skal have lavet om.

Jeg forventer ikke alle er enige i det jeg skriver og siger. Men jeg håber på en forståelse for at jeg ikke bare kan læne mig tilbage og tro på at noget vil ændre sig af sig selv og at jeg gør det fordi jeg tror på at jeg gør en forskel med min stemme.

Derfor vil jeg blive ved med at ytre mig om min virkelighed for børnenes, mine kollegers og min egen skyld, fordi jeg kan og jeg må.

Forhåbentligt vil mange flere offentligt ansatte få modet til at følge trop.

Kommentarer