Det er børnenes liv!

Daginstitutioner skal have et økonomisk løft, og pædagoger skal have ordentlige arbejdsvilkår.

Men…. debatten omkring det er ofte unuanceret og styret af negative fortællinger.
“Jeg var alene med 50 børn på legepladsen”
“Peters mistrivsel skyldes manglende økonomiske ressourcer”
“Børn får stress af for få pædagoger”

Det du siger, bliver ofte til virkelighed.

Men i min virkelighed, er det langt fra altid manglende økonomiske ressourcer, der udfordrer.

Men derimod:

•mangelfuld pædagogisk ledelse, der blandt andet skyldes dårlige vilkår for de pædagogiske ledere.

•manglende frihed til de enkelte institutioner ift. selv at vælge eventuelle koncepter og pædagogiske redskaber. Fordi kommunerne har brug for styring.

•for få legende pædagoger. Det er svært!

Den unuancerede debat fjerner roligt – men sikkert – pædagogers følelse af selvværd, som er afgørende for at sætte den faglige dømmekraft i spil.

Og der er kun en taber…. børnene!

Så derfor… spyt ud med de positive fortællinger, så vi med det i baglommen, kan stå op for vores fantastiske fag og give politikere og embedsmænd en på opleveren💪💪 og noget at gruble over:

Vi kan og vi vil… så I må gribe til lommerne og ændre i tåbelige strukturer og sagsgange!

Vive les enfants, vive la revolution pédagogie 🤪💪🤗