Børn skal blive til nogen og ikke til noget.

Vi har travlt i vores samfund med at gøre os klar til næste skridt i livet. I daginstitutioner skal børn gøres klar til skole. I skolen skal børn gøres klar til en ungdomsuddannelse. Og når de unge er kommet dertil, så skal de skynde sig videre til næste uddannelse for at blive klar til arbejdsmarkedet. Det skal foregå så hurtigt og effektivt som muligt.

Jeg er pædagog i en børnehave. Gennem de seneste år har jeg oplevet, at der er øget fokus på, at børn skal kunne nogle særlige ting, inden de starter i skole. Det er for mig et tegn på, at der begynder at være travlt helt ned i børnehøjden. I børnehaven hænger der bogstaver på væggen, så børnene kan lære at skrive sit eget navn, og der bliver øvet tal og lavet opgaver i små opgavebøger. Forventningerne til, hvad et barn skal kunne inden skolestart kommer fra flere sider. Skolen forventer, at børnene bliver gjort skoleparate, inden de starter. Forældrene ønsker, at deres barn er godt rustet og kan følge godt med fra start og pædagogerne, inklusiv mig selv, knokler med at ruste børnene til det, der venter i deres videre liv. Det bliver selvforstærkende, og skolen er på den måde allerede rykket ind i børnehavelivet.

Det er efter min mening ikke formålet med en børnehave og slet ikke et mål for en god barndom. Vi skal nyde det nu, vi er i, i stedet for at stræbe efter det næste nu og gøre os selv og andre til et middel.
Den tyske filosof Immanuel Kant sagde allerede i 1800 tallet, at man aldrig må behandle mennesket som et middel, men som et mål i sig selv.

Styret organiseret læring i en tidlig alder er spild af tid viser store udenlandske undersøgelser. Ifølge Dion Sommer, som er professor i udviklingspsykologi, kan børn i daginstitutioner sagtens lære tal og bogstaver. Problemet er, at der ikke kan vises nogen positiv langtidseffekt. Tværtimod viser nogle undersøgelser, at børnene på længere sigt bliver skoletrætte, er mindre kreative og mere bange for test.

Det øgede fokus på næste skridt i barnets liv betyder, at vi fratager børnene muligheden for at være i legecentrede miljøer. Miljøer hvor legen har sin egen værdi.

Vi skal have mere leg tilbage i børnehaven. Børn er nysgerrige af natur. De leger f.eks “far, mor og børn” eller “fangeleg” og lærer den vej igennem. Det må vi ikke tage fra dem. Vi glemmer dannelsen af mennesket, når vi har for meget fokus på læringsmål og præstationer. Vi giver børnene en følelse af nederlag, når de ikke lever op til de krav, som voksne har så travlt med at definere.

Heldigvis har legen fået større betydning og læringsbegrebet en bredere forståelse i de nye styrkede pædagogiske læreplaner. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at det er pædagogerne, der er allermest involveret i, hvordan dette skal implementeres med mulighed for tid, refleksion og de rette ressourcer til at løse opgaven. For børnenes og samfundets skyld skal vi huske det aller vigtigste mål.
At blive til nogen og ikke til noget.

 

udgivet i Fyens stifttidende d. 15.10.18.

Kommentarer