Lad børnene lege sammen – og gerne med mig på sidelinien.

En ny dagtilbudsreform er vedtaget. Den handler om at sætte leg før læring. Legen skal igen være noget, som har en værdi i sig selv, og ikke kun noget, der sættes i forhold til læring. Så umiddelbart har vi fået ny dagtilbudsreform, som kan signalere et paradigmeskifte i forhold til de sidste årtiers ensidige fokus på læring, hvor alt skulle måles og vejes og ikke mindst dokumenteres.

Jeg ser dog en udfordring før, at de gode intentioner kan blive til virkelighed. Det er fortsat et faktum, at mange kommuner sideløbende engagerer sig i projekter, hvis grundessens stadig er, at man ved hjælp af målstyring, effektivisering, og et minimum af metodefrihed kan opkvalificere den pædagogiske praksis – og opnå en bestemt læring.

Min hverdag præges stadigvæk af uhensigtsmæssige målsætninger og krav, som jeg skal bruge tid på at opfylde – og det hindrer mig i bruge min faglighed, og være der, hvor den nye dagtilbudsreform gerne ser jeg er, nemlig ude blandt børnene for at understøtte og forstørre deres leg. Jeg har mange gange siddet og tænkt, at min tid kunne have været brugt bedre. Men jeg har også accepteret, at min pædagogiske hverdag ofte udspiller sig i et læringsmæssigt spændingsfelt, hvor måden man anskuer børns læring, er grundlæggende diametralt modsatrettet i sin tankegang.

På den ene side arbejder vi med projekter, som er målstyret af en lærings, – og kompetencesyn, og som ofte tager sit udgangspunkt i, at specifikke aktiviteter kan føre frem til nogle bestemte mål, som skal evalueres og dokumenteres. Og på den anden side står vi med den nye dagtilbudsreform, hvor man har fokus på det samlede læringsmiljø. Her er udgangspunktet, at læring ikke har noget fast start eller sluttidspunkt og kan foregå inde som ude – oppe som nede. Grundtesen er at børn ikke leger, for at lære noget bestemt, men drager sig nogle erfaringer igennem legen, som fører til en læring.

Jeg ser et stort behov for, at vi får taget hul på implementeringsfasen, da den nye dagtilbudsreform allerede er trådt ikraft – og at vi som fagpersoner sætter os ned, sammen med embedsfolk og de øverst ansvarlige på børneområdet, og lægger en ambitiøs plan for, hvordan vi vil implementere og sætte rammen for den nye dagtilbudsreform – så vi sammen kan få skabt en sammenhængskraft imellem den nye dagtilbudsreform og de løbende projekter som kommunerne involverer sig i.

Ellers frygter jeg, at kommunens sideløbende projekter, vil opretholde den gældende målstyringspraksis, og de hertil hørende krav om evaluering og dokumentation – og at det fremadrettet vil udhule dagtilbudsinstitutionernes muligheder, for at realisere den nye reforms intentioner om at sætte leg før læring.

Min bekymring er ikke taget ud af den blå luft. I 2016 reagerede en række bekymrede norske pædagoger på lige netop denne problematik, ved at skrive under #barnehageopprør2016, og det førte til, at man fik taget dialogen med politikere i forhold til, at det bl.a. var magtpåliggende, at daginstitutionerne ikke blev pålagt unødige dokumentationskrav, der kunne tage tid væk fra børnene.

Lektor og leder i center for daginstitutionsforskning, Annegrethe Ahrenkiel, har givet udtryk for den samme bekymring, og hun har sagt, at det er en udfordring med de mange koncepter i de danske daginstitutioner. Hun udtaler, at ‘I  danske daginstitutioner bruges koncepter som aldrig før, og flere af dem har fokus på forskellige former for måling af børn, hvilket er stik imod intentionerne i den nye reform’.

Jeg tænker virkelig, at den nye dagtilbudsreform er et skridt i den rigtige retning, så derfor vil jeg også blive ærgerlig, hvis den nye dagtilbudsreform ender som et skrivebordsprojekt der samler støv henne i hjørnet.

Så lad os komme i gang med, at tale om, hvordan vi vil implementere den nye dagtilbudsreform.

 

Dette blogindlæg er udtryk for min egen personlige holdning, og alle navne i denne blog er anonymiserede.

Kommentarer