Store drenge græder også

Vi skal være i kontakt med vores følelser på en sund måde.

Det lyder som noget fra en selvhjælpsbog og det kunne det også sagtens ende med at blive. Det er nemlig en af de mest grundlæggende hjørnesten for at kunne blive et helt individ. Desværre oplever jeg gang på gang og drenges muligheder for at øve deres følelsesmæssige udtryk er mindre accepteret end pigers.

Det kommer til at sætte sit spor, og gøre det meget vanskeligere for dem at være i kontakt med deres følelser. Har du ikke kontakt med dine følelser kan det føre til aggressiv opførsel, noget der til stadighed er et tilbagevendende problem for unge mænd der har svært ved at rumme deres følelser. Og kun kan lade dem komme til udtryk gennem den følelse de kender bedst, vrede.

>>Allan, nu skal du ikke græde mere, store drenge græder ikke.<< Ordene bliver sagt en tidlig morgen. Allan på 5 år har lige sagt farvel til sin mor, noget der kan være rigtig svært. Allan savner hende, og er meget ked af det. Det er den samme situation hver dag de sidste to uger. I stedet for at gå ind i det og snakke om at det er i orden at savne, bliver han lukket ned. Hans følelser er forkerte for en dreng på 5 år.

Jeg oplever ofte hvordan drengene holdes uden for de aktiviteter hvor de kan arbejde med deres følelser. Nogle steder er det tydeligt som når Allan ikke må græde. Andre gange kan det være så simpelt som hvilken aktivitet de tilbydes, drengene er ofte dem der bliver inviteret udenfor, ud at spille bold, lege fange, politi og røvere. Mens pigerne får tilbudt legekøkkenet, dukkekrogen og andre aktiviteter hvor det er vigtigt at afprøve følelser og roller. Det er her der arbejder med de mere sociale følelser.

Det at være i ordentlig kontakt med alle aspekter af vores følelser er en af grundstenen for at kunne interagere med den verden vi er en del af. de drenge der er så uheldige at de er blevet gjort til skamme for at være i kontakt med de såkaldte feminine følelser kan opleve store problemer i deres senere liv. Problemer de kan ende med at give videre til vores egne børn.

Det er en social arv der skal brydes, og måden vi bryder den er faktisk rigtig simpel, lad os snakke med drengene om deres følelser, gå ind i dem og hjælpe dem med at forstå dem, fra de er helt små. og lad os inviter dem med i rollelegene hvor de kan øve det at være omsorgsgiver. Det vil på sigt give dem værktøjerne til at rumme de mere komplekse følelser de skal igennem i deres lange liv.

Kommentarer