Jeg har en agenda…

…det er at være den bedste pædagog.

Men min arbejdsdag er fyldt med sætninger som; “Lige et øjeblik”, “jeg har ikke tid lige nu”, “Jeg kan ikke hjælpe dig lige nu”, “Du bliver nødt til at vente..”. Mens jeg siger sætningerne ser jeg oftest ind i et par børneøjne som ser helt modløse ud, fordi sandheden er at det højest sandsynlig er de sætninger de hører oftest fra samtlige voksne når de er i børnehave.
Børn suger deres omgivelse til sig som en svamp og som Lev Vygotskij* sagde: “vi bliver os selv gennem alle andre“. Er det så godt nok? Er en hverdag fyldt med pædagoger, der ikke har tid til at se, høre og møde børnene den hverdag vi gerne vil give videre – skal det være det miljø børnene skal suge fra?

I min optik og i forhold til den faglighed, det jeg gerne vil med mit fag, så nej!

Carmen græder, Jens kommer for at hente mig, jeg er nemlig i gang med at skifte Sigurd som har lavet lort i bleen, jeg siger at jeg kommer når jeg er færdig. Inden jeg gik ud for at skifte Sigurd, lovede jeg Peter at jeg vil tegne en raket til ham, jeg sagde: jeg vil gerne tegne den lige om et øjeblik. Da jeg kommer ind på stuen igen for at trøste Carmen, kalder Peter på mig – han vil gerne have tegnet den raket, igen må jeg fortælle ham at han skal vente. På vejen over mod Carmen kommer Augusta, Bertil og Luna, de vil gerne have at jeg læser en bog for dem, jeg siger til dem at jeg ikke har tid lige nu, så de må lige vente lidt.

Som uddannet pædagog, arbejdende i en børnehave, oplever jeg ofte at stå med en følelse af utilstrækkelighed og jeg ved at jeg ikke står alene med denne følelse. I følge BUPLs nye undersøgelse vedr. tid til omsorg og aktiviteter i daginstitutioner i Danmark, oplever 76% at der generelt ikke er personaleressourcer nok til de opgaver man som pædagoger skal løse. 43% oplever ofte at de er den eneste uddannede på stuen, samt oplever 51 pct. oplever ofte, at de ikke har tid til at tage sig af konflikter blandt børnene eller andre sociale problemer på grund af personalemangel. Det er tal som er dybt bekymrende, det er tal der vidner om reguler omsorgssvigt.

Jeg mener at vi pædagoger har en faglig forpligtigelse, men som hverdagen ser ud i dag, har vi ikke muligheden for at udfylde denne forpligtigelse.

Vi som pædagoger gør, hvad vi kan – rent faktisk gør vi mere og mere hver dag fordi vi brænder for vores job og fordi vi synes at de forhold børnene har i daginstitutionerne er urimelige.
Når det er sagt, så er det også urimelige forhold vi som pædagoger skal få hverdagen til at hænge sammen på.
Nok er nok og jeg vil være den bedste pædagog i det bedste daginstitutionsmiljø – det kan og skal gøres bedre!

https://bupl.dk/wp-content/uploads/2018/07/filer-vilkaar05aar2018.pdf

*Lev Vygotskij var en Sovjetisk psykolog.  Som også i dag har stor indflydelse indenfor udviklingspsykologi og pædagogik.

Kommentarer