Næste folketingsvalg SKAL være et daginstitutionsvalg

#minnormering er en ny kampagne, hvor rigtig mange pædagoger på simpel vis ved hjælp af et skilt fortæller om deres normering på et givent tidspunkt i løbet af deres arbejdsdag. Kampagnen kører på de sociale medier, og jeg har efterhånden set en del af billederne, og jeg er ærlig talt rystet over mine kollegers beretninger. Jeg er rystet over den dagligdag, de fortæller om, og jeg er rystet over, hvor ringe normeringer man som pædagog skal arbejde under. Normeringer som ikke efterlader plads til nogen form for seriøst pædagogisk arbejde eller mulighed for at yde omsorg.

Jeg genkender det billede, jeg ser på #minnormering alt for godt. Hver dag er vi mellem 3-5 pædagoger til at dække over 100 børnehavebørn, når vi mellem kl. 12-14 er på legepladsen. Vi oplever at være alene med store børnegrupper om eftermiddagen, og hvis vi er rigtig uheldige, kan vi stå 2 voksne til mellem 18-25 børn om formiddagen,  hvor det ellers forventes, at vi udfører de pædagogiske aktiviteter, som vi har planlagt.

Men hvordan er vi som samfund nået til det her punkt. Punktet hvor forældre afleverer deres børn på en glorificeret børnefabrik, hvor børnene skal kæmpe for opmærksomhed og omsorg fra alt for få voksne. Hvor politikere stiller flere og flere krav til pædagogerne, men ikke leverer finansiering. Hvor samfundet simpelthen ikke tager børn og unge seriøst. Det lyder muligvis lidt højpandet, men børnene ER vores fremtid. Derfor er det vigtigt, at de får de bedst mulige vilkår i deres opvækst. De skal udvikle sig til borgere, der tager del i vores samfund og udvikler det i en positiv retning.

Det er nødvendigt, at vi begynder at tænke og prioritere anderledes, hvis børnene skal have de bedst mulige vilkår i begyndelsen af deres liv. Det er nødvendigt, at vi får politikere, som vil handle og ikke kun snakke om, hvad de vil gøre for daginstitutionerne. For begynder vi ikke at se bedre normeringer i institutionerne, må vi acceptere, at vi ikke længere tilbyder forældre og deres børn et pædagogisk tilbud, men et tilbud om grovpasning.

Hvad vi som samfund i fremtiden vælger at tilbyde vores børn, er naturligvis et politisk valg. Derfor er jeg enormt glad for, at der inden for relativ kort tid skal være valg til folketinget. For det næste valg burde handle om, hvad vi vil gøre for vores børn. Hvad vi vil med de daginstitutioner, hvor vores børn bruger en stor del af deres liv i de tidlige år. Det emne burde være centralt og danne grundlag for, hvor vores kryds bliver sat. Det skal være slut med de såkaldte “udlændingevalg”, vi skal have daginstitutionsvalg. Vi skal stoppe med at forringe vores børns liv og skade deres fremtid for en skattesænkning på få tusinde kroner om året. Det er nu, vi skal vælge vores børn til. For samfundets skyld, for fremtidens skyld og ikke mindst for børnenes skyld.

Kommentarer