Dårlige normeringer har konsekvenser for børnenes fremtid

Normerings opgørelsen fra Danmarks Statistik er netop blevet offentliggjort. Det er som forventet, det ser ikke særlig godt ud med antallet af voksne i forhold til antallet af børn i landets daginstitutioner.

Det samme billede viser kampagnen #minnormering, som spreder sig på de sociale medier disse dage. Modige pædagoger stiller op med skilte, hvor de skriver hvordan normeringen har været på deres arbejdsplads den forgangne dag. Også de viser meget tydeligt hvor dårlige normeringen er rigtig mange steder i landet.

Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på at børnene i Danmark ikke prioriteres højere. 

Med Heckman kurven udviklet af James Heckman (amerikansk økonom og nobelpristager) kan vi se at jo tidligere vi investere i mennesker jo større afkast. Derfor burde der investeres i en god normering for den har en helt central betydning for børnenes trivsel og udvikling både på kort og lang sigt.

Jeg er skolepædagog og jeg oplever hvad jeg tror er konsekvensen af den dårlige normering meget konkret allerede i 0. klasse.

Børnene er lige kommet ind fra frikvarteret og er landet på deres pladser. Jeg står foran børnene og er ved at gennemgå programmet for de næste to lektioner. Karl, som endnu ikke er fyldt 6 år kommer op til mig og prikker mig forsigtigt i siden. “Jeg skal på toilettet Marianne”. Jeg beder ham om at vente et øjeblik til jeg er færdig med gennemgangen af programmet. Karls spinkle stemme lyder endnu engang forsigtigt: “Men Marianne jeg har aldrig lært at tørre mig selv, når jeg har lavet pølser”. Jeg beder Karl om at gå ud på toilettet og så vil jeg komme om lidt.

Jeg sætter børnene i gang og går mod toilettet. Jeg har egentlig ikke tiden til at hjælpe Karl, men jeg kan ikke lade ham stå selv, når han har bedt om min hjælp. Jeg er gået fra 19 børn for at guide ham igennem processen. Med guidning lykkes det for Karl og vi vender retur til en klasse, hvor næsten alle er i gang med det de skulle.  

Jeg har været klassepædagog i 0. Klasse de sidste 4 år og for hvert år begynder der flere og flere børn i skole, som ikke kan klare toiletbesøgene selv.

Jeg tror det er et resultat af de meget dårlige normeringer.

Nogen vil nok mene at det ene og alene er et forældre ansvar at børnene lærer det. Og ja forældrene har da selvfølgelig et ansvar. Men børnehaverne har også et ansvar.

Det er ikke ualmindeligt at børnene tilbringer 8 ud af deres 12 vågne timer i daginstitutionen, nogle børn endda flere timer. Derfor er toilet træningen endnu en ting, som børnehave pædagogerne skal tage ansvaret for. Men hvordan skal pædagogen i børnehaven have tiden og roen til at guide førskolebarnet igennem processen når hun er gået fra 17 børnehavebørn?

Det at kunne klare toiletbesøgene er helt lavpraktisk, men et meget konkret udfordring, som jeg ser som en direkte konsekvens af de dårlige normeringer. 

Gad vide hvilke andre små og store konsekvenser de dårlige normeringer har og vil få for børnene i fremtiden?

Hvornår begynder Danmarks politikere at lytte til fagfolkene, som råber op?

Kort fakta om James Heckmans teori: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2017/11/statistik-fakta_effekt_af_paedagogisk_arbejde-299.pdf

Kommentarer