Ved du hvor dårlig, en god normering er?
Har du tænkt over hvorfor der er så stor forskel på pædagogernes beretninger om normeringer, i forhold til de officielle tal?
Hvis jeg skal finde ud af, hvordan vores normering i vuggestuen ser ud, så tæller jeg det antal voksne, der er sammen med børnene.
Det synes jeg giver mening.
Den officielle normering, er udregnet langt mere kreativt, men til gengæld ser det også meget pænere ud.
I Nyborg Kommune er der officielt en normering på 3,2 børn pr. voksen i vuggestuen1.
Det er da meget pænt, især når man sammenligner med andre kommuner. Det er ikke helt BUPL’s anbefaling på 3:1. Men tæt på. Og alligevel så langt fra.
Hvis en institution har åbent ca.10 timer om dagen, skal de ansattes timer fordeles ud over hele åbningstiden. Problemerne opstår, når der for hver fuldtidsansatte pædagog, er 1,5 deltidsansatte pædagog2, og næsten 40% af de mindste børn er 8 timer eller mere i institution om dagen3.
I praksis betyder det, at selvom der er mange børn i hele åbningstiden, er alle de ansatte kun på arbejde samtidigt mellem kl.9 og kl.12.
Altså gælder normeringen 3,2:1 kun i tre timer per dag.
Kravene til det pædagogiske personale i daginstitutioner er steget gennem de sidste mange år, og det betyder bl.a. at personalet bruger meget tid på opgaver, der ikke involverer børnene.
En undersøgelse viser, at pædagoger bruger ca. 50% af deres arbejdstid på ”andet arbejde”. Altså arbejde, hvor de er væk fra børnegruppen. Det kan være praktiske opgaver som oprydning, vasketøj, opvask osv., men det kan også være praktikvejledning, forældresamtaler, it-sikkerhedskurser, diverse afkrydsningsskemaer, dokumentation, planlægning af aktiviteter, eller overraskende ofte at løse håndværksmæssige opgaver, som at ordne løbende toiletter, slå græs, klippe hæk, sætte hylder op el.lign.4.
Hvis pædagogerne kun er sammen med børnene i halvdelen af deres arbejdstid, betyder det, at normeringen lander på 6,4:1 i vuggestuen. Det er stadig kun de i tre timer om formiddagen, ydertimerne er meget værre.
6,4:1 i en vuggestue er på ingen måde acceptabelt, hverken overfor pædagoger eller børn.
Ikke desto mindre er 6,4:1 stadig optimistisk, for den oprindelige udregning på 3,2:1, er lavet ud fra beregninger på baggrund af lønudbetalinger5.
Det vil sige, at hvis en institution har store lønudgifter, bliver dette omregnet til en god normering.
I praksis betyder det, at hvis en institution har mange fagligt uddannede og erfarne pædagoger ansat, vil deres normering være højere, end hvis der var samme antal medhjælpere eller nyuddannede pædagoger. Faglighed og erfaring kan gøre en rigtig stor forskel i det pædagogiske arbejde, men det gør ikke, at man kan være to steder på én gang.
Så næste gang din kommune forsøger at spare på børneområdet, fordi de gode normeringer tillader det.
Så husk lige, at der er flere måder at tælle på.
Børn kan kun tælle de pædagoger, som de kan se.
1) Kilde: Oversigt over kommunale normeringer i daginstitutioner, formidlet af BUPL
2) Kilde: Rapport udarbejdet af Viden På Tværs
3) Kilde: Analyse foretage af YouGov for Kristeligt Dagblad
4) Kilde: Undersøgelse foretaget af BUPL Nordjylland
5) Kilde: Beregningsmetode for dagtilbuds- og normeringsstatistikken, lavet af Danmarks Statistik