The world wide web fuckr med forældrenes hjerner

Mængden af viden om børneopdragelse er uendelig. Side om side står bøger med titler ala; `Sådan bliver du den perfekte forældre på fem min`. Og når du, med et stik i hjertet, har læst bogen til ende og tænder dit tv, toner diverse eksperter frem og fortæller dig, hvordan du i årevis har opdraget dit afkom forkert. Og på søsterkanalen fortæller vores allesammens børnepsykolog, Margrethe Brun, at det givetvis er for sent at rette op på den fejlslagne opdragelse.

Pyhhha, jeg forstår godt, hvis forældre anno 2018, famler i deres forældreskab. Og med tusindevis af muligheder, er det jo soleklart, hvis de har brug for et anker, et sted at læsse af. En forsikring om at det de gør, er godt nok.

Hvad har ændret sig?
Lad mig føre dig tilbage i tiden, til dengang, hvor Google kun var en flygtig tanke på et stykke papir, og hvor viden var noget vi søgte i de støvede bøger på biblioteket -eller sågar hos vores forældre.
Dengang hvor smartphones ikke eksisterede, og vi stolede på, at vores yngel godt kunne finde deres vej i livet. Uden Siri.
Og jaja, før du tænker, om jeg mon blev hægtet af engang i det forrige årtusind, så lad mig for en god ordens skyld pointere, at jeg altså godt ved, at informationsstrømmen/teknologien har ført meget godt med sig, men det skal vi bare ikke tale om i dag.

Ser I, dengang i de gode gamle dage, blev vi ikke bombarderet med så heftig en nyhedsstrøm, som vi gør i dag. Vi kunne ikke udfylde en onlinetest, som to minutter senere fortalte os, at vi faldt i kategorien; `laissez-faire forældre, der med stor sandsynlighed vil få ansvarsløse og flabede børn.`

Men i 2018 er vi kun ét klik væk fra svaret på alle verdens problemer. Ét klik og vupti, så står tusindevis af selvudnævnte børneeksperter klar til at servicere os med velmenende råd, der stikker i alle mulige retninger
Hvor efterlader det den desillusionerede og forvirrede forældre? Klogere? Nahh. Mere afklaret? Næppe. Mere forvirret? Med garanti.
“Har du talt med og ikke til dit barn i dag?” “Det er vigtigt at dit barn har medbestemmelse, men ikke for meget”. “Hvad? Går dit barn ikke til noget i fritiden? Er du ikke bange for at det bliver motorisk dårlig og socialt svagt?”

De gode råd fyger om ørerne på os, som snefnug på en kold decemberdag, mens vi forgæves forsøger at mane til besindelse.

Kan jeg som pædagog mærke denne ændring i adfærden hos børn og forældre?
Svaret er simpelt. Ja, det kan jeg.
Forældrene har jo ikke længere et plejer at læne sig op ad. De har derimod et helt ocean at vælge ud fra. De er skibsbrudne og venter på at vinden fører dem i den rigtige retning. De famler efter et facit og et anerkendende smil, som tegn på at det de gør, er godt nok.

Og hvor efterlader det så pædagogen?
Er vi blevet eksperterne? Dem der ved bedst, og udstikker strikse ordrer og retningslinjer? Nogle der gør forældre usikre.

Nej, for i modsætning til det store internet og andre autodidakte eksperter, så er vores ærinde ikke at forvirre mere end godt er,
Vi ved, at man skal kravle, før man kan gå. Vi kan derimod forsikre mødre og fædre om, at de er de bedste forældre i verden og at de SKAL være usikre.

Så meld dig ud af diverse forældre fora, online mødre og fædregrupper, afbestil månedens bog om børneopdragelse og kig dig selv i spejlet.
Hvad ser du?
Præcis, du ser en ok forældre. Og ved du hvad, det er godt nok.

Kommentarer