Lover vi mere end vi kan levere?

Min kollega fra børnehaven stikker hovedet ind ad døren ned til vuggestuen;

“Leahs far har lige ringet. Han glemte at sige i morges, at de har en tid ved tandlægen i dag, så I skal vække Leah tidligt. Hun skal have frugt og være klar til at blive hentet ved 13.00-13.30 tiden.”

Forældresamarbejdet er en forudsætning, for at sikre sammenhæng for småbørnene. Men lover vi nogle gange mere end vi, med god samvittighed, kan levere?

“Jeg synes, at vi servicerer forældrene i forhold til at vække børnene. Vi bliver nødt til at bruge vores faglighed,” sagde Anne, min kollega på stuen.  Vi diskuterede, sådan helt generelt, vækning eller ej af småbørnene. Leahs tandlægetid var selvfølgelig en legitim årsag til vækningen, omend jeg sad tilbage med et spørgsmål eller to, vedrørende nødvendigheden af frugt og et mere nøjagtigt tidspunkt for afhentningen.
Men Leahs vækning gav grobund for en tiltrængt diskussion om at bruge vores faglighed over for forældrene og stå ved den.

Vores faglige kompetencer rummer også teori og viden om søvn. Derfor kan vi argumentere fagligt i forhold til søvn og stadier i søvnen. Om formiddagens oplevelser der bliver lagret i hjernen, om indlæring og om styrkelse af immunforsvaret. Dette rummer  søvnen og derfor er middagssøvnen væsentlig for det lille barns trivsel.

Jeg mener, at der er en tendens til at servicere forældrene. For vi vil gerne have tilfredse forældre og derfor leverer vi. Men vi må stille os mere nysgerrige og spørge ind til forældrenes ønsker og krav. For med vores pædagoguddannelse, følger der også et ansvar om at rådgive og guide forældrene bedst muligt. Dette skaber også sammenhæng for barnet.

Derfor må vi sætte vores faglige teori og viden i spil og dele den med forældrene.

Kommentarer