Fællesskabet drukner i individer

I almindelig tale så går dit barn i institution for at blive passet. Det er højst sandsynligt for at i kan gå på arbejde.

Men faktisk er dit barn i institution for at blive socialiseret. Sådan lyder det i fagsprog og det er det vi lærer om på pædagogseminariet.

Man kan være enig eller uenig i hvordan vores samfund er bygget op, men ikke desto mindre handler vores samfund faktisk om at vi er socialiseret igennem forskellige instanser.

Dit barn er i institutionen så de kan opleve glæden ved at være sammen med andre, føle sig en del af noget, sige fra, sige til, møde nogen der er vidt forskellig fra dem selv, men faktisk være glade for hinanden.

Det er som om at fællesskabet er gået i glemmebogen. Hensynet til hinanden bliver overrumplet af at der skal være plads til MIG og MINE behov. 

Men faktisk har vi jo allesammen behov omend forskellige. Derfor skal vi lære at navigere i andres behov, så vi ikke afviser eller bliver forskrækket når vi møder nye mennesker forskellige fra os selv.

Jeg forsøger at sige at vi pædagoger arbejder på netop fællesskabet. Vi vil det samme for dit barn som dig. Vi vil at hun eller han skal have den allerbedste barndom, der overhovedet kan lade sig gøre.

Vi vil se dit barn som et individ med behov og hjælpe ham eller hende til at vokse og udvikle sig.

Men der er masser af plads til individet i fælllesskabet.

Det er vigtigt at vi pædagoger anerkender jer forældre som dem der kender jeres barn bedst, og det er vigtigt at i som forældre anerkender at pædagoger har en særlig viden, faglighed og erfaring i hvordan dagligdagen tilrettelægges, for at den kan skabe en positiv udvikling for alle børn i fællesskabet.

Hvordan man bygger et forpligtende fællesskab op, hvor der er plads til alles behov. Hvordan man skiftes til at have tur. Hvordan man kan hjælpe dem der ikke kan selv og hvordan vi hører alle.

 Det er noget vi træner og det er bedst at starte tidligt.

Brug institutionen som fællesskabet. Jeg ved at pædagogerne også er ganske almindelige mennesker, som de andre forældre også er helt almindelige mennesker der elsker deres barn og vil dem det bedste. 

Prøv at lære dem omkring dig at kende. Du opdager helt sikkert at du også kan lide at gå til koncert, som barnets primærpædagog, eller at du går op i miljøet som Tines mor. Du synes den nye HBO serie er lige så fantastisk som Lasses far og finder ud af at Lasse også har svært ved at sidde stille ved middagsbordet, ligesom jeres Frederik.

Det er slet ikke så farligt at lære hinanden at kende. Det kan man kun blive beriget af.

Lad os ikke lave et “os” og “dem” imellem pædagoger og forældre, men lad os stå sammen i fællesskab så vi står stærkere mod dem der tager beslutninger om vores børn, hen over hovedet på os.

Det ser ikke ud til at blive bedre med kommunens nye spareplan, men hvis vi står sammen om at råbe op kan det gøre en forskel.

Lad os skabe de bedste rammer for vores børn og dem der kommer efter.

Hvis ikke vi skal vise børnene hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, hvem skal så?

Tjek ud hvad forældreorganisationerne i din kommune kan:

Forældrenes landsforening: FOLA.dk

Københavns forældreorganisation – KFO

Kommentarer