Det kræver tid at være pædagog

Kære forældre

Det er på tide at I tager stilling til hvad I ønsker for jeres børn.

Det lyder jo fint når politikerne udtaler sig om pædagogernes arbejde; Pædagoger skal danne hele mennesker, skabe læring og trivsel, bryde den sociale arv, og yde den tidlige indsats.

Helt anderledes ser det dog ud i hverdagen.

Når jeg snakker med pædagoger, både i mit hus, men også i resten af landet hører jeg den samme problematik fra øst til vest. Der bliver mindre tid til børnene, flere administrative opgave, færre hænder og mindre synlig ledelse.

Vi skal lave læreplanstemaer, dialoghjul, sprogvurdering, sprogscreening og motorikscreening, holde samtaler med ledere, konsulenter osv. for bare at nævne et par af de opgaver vi har i vores hverdag. Der skal for alle test laves en handlingsplan, med dertilhørende opfølgning og evaluering. I hverdagen skal der ordnes alverdens praktiske opgaver, der skal hænges hylder op, gives træbeskyttelse til skuret, rengøres køleskabe, repareres møbler og jeg ved ikke hvad. Aldrig har jeg været så handy, som efter jeg blev pædagog. Og det hele skal klares mens børnene er her. Og ja, børnene, de er der jo også i huset. Hvor skal fordybelsen til dem komme fra, når vi hele tiden skal gå fra til praktiske opgaver? Skal der egentlig udføre et stykker pædagogisk arbejde med jeres børn? For så skal vi have tid til det.

Det er ikke for at male fanden på væggen, for jeg er omgivet af sindssyg dygtige kollegaer, der kan og vil udføre et fantastisk stykke arbejde med børnene. Men jeg er bekymret for fremtiden!

Vi oplever til stadighed at det pædagogiske arbejde skal måles og kvantificeres, der kommer hele tiden nye tiltag til, nye ting vi skal have fokus på, og nye forsøgsordninger vi skal være en del af. Og tanken er jo god nok. Alle pædagoger må være enige om vi skal gøre vores bedste for at løfte børnene.

Men det sker bare ikke på den måde. Det pædagogiske arbejde der virkelig rykker, er det arbejde der foregår i relationen. Det er relationen mellem barn og voksen, og barnet og andre børn. Det er her de øver og udvikler deres færdigheder. Det er der sproget læres, de sociale færdigheder øves og det er der den sociale arv brydes. Ikke gennem voksne der har travlt med praktiske og administrative opgaver. Men relationer kommer ikke af sig selv, de tager tid at opbygge. Tid vi ikke længere har.

Problemet er at børn ikke bare er nogen man kan sætte på pause for en stund, og så vende tilbage til når man har nået at udfylde dagens papirer.

Jeg med en ambivalent følelse. Jeg vil rigtig meget. Jeg er omgivet af dygtige mennesker, men jeg er bekymret for fremtiden. Vi løber allerede nu stærkt, og vi tvinges snart ud i et valg; skal vi pædagoger prioritere arbejdet med børnene, eller alt det praktiske/administrative arbejde?

Vi står ved en skillevej. Mellem høj pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene, og mere og mere administrativt arbejde, test og kasser. Og det er ikke i børnenes interesse. Vi som pædagoger har råbt op i mange år. Vi har forgæves forsøgt at få politikerne til at forstå hvordan virkeligheden efterhånden ser ud. Det er der I kommer ind som forældre. For kommer det fra jer, virker det ikke blot som en flok sure pædagoger der vil have minimumsnormeringer.

Kræv at pædagogerne der passer jeres børn får tid til dem. Stil krav om at der sættes resurser af til at klare de praktiske opgaver. Og stil spørgsmålstegn ved hvorvidt test er det dit barn har gavn af.

Det er jer der rykker.