Hvis vi skal føde flere børn
Mange europæiske lande kan stadig mærke konsekvenserne efter finanskrisen. Europæerne får ikke så mange børn, som tidligere. Dog er Danmark det europæiske land, hvor fødselstallet er faldet allermest. Forskerne kan ikke forstå hvorfor.
Jeg tror godt jeg kan komme med en forklaring. Jeg er mor til tre og jeg tror der er flere faktorer, som spiller ind.
Vores velfærd er i forfald
Når de danske kvinder skal føde møder de jordmødre på fødegangen, som har så travlt at de ikke får spurgt hvad den fødende hedder. Ej heller er der tid til at de stakkels jordmødre kan gå på toilettet.
Da jeg fødte vores tredje barn Karl var det en stille og ukompliceret fødsel. Jeg lå stille og roligt i vandet, mens min krop gjorde sig klar til fødsel. Både jordmoderen og den jordmoderstuderende, nåede at spise frokost på skift, hvilket jeg ikke kan forestille mig lykkes i hver vagt.
Der nåede ikke at gå en time fra Karl var født til vi blev kørt på en ny stue fordi en ny dansker allerede stod på spring.
Vi blev henvist til et lille rum, hvor vi var alene. Jeg forsøgte at amme Karl, men jeg kunne mærke noget var galt han ville ikke tage ved brystet. Jeg havde prøvet at amme før og vidste hvordan han burde tage fat. Det lykkedes at få tilkaldt hjælp. Det viste sig at alt ikke var okay, Karl havde slugt en del fostervand. Derfor endte han og jeg med at tilbringe en uge på neonatal afdelingen.
Det endte heldigvis godt. Men gad vide hvad en tilsvarende situation ville have gjort ved en førstegangs fødendes oplevelse af at føde?
Trygheden spares væk
Når vores børn skal begynde i institution, er det til normeringer, som er helt urimelige. Jeg har oplevet at aflevere min 2 årig søn i vuggestue kl 8.30. Der var der én pædagog til 12 vuggestue børn. Jeg kunne lugte at i hvert fald en havde brug for en ren ble. Pædagogen havde virkelig travlt, hun sad med et grædende barn i armene samtidig med hun legede med to børn som sad ved hende. Heldigvis mødte den næste pædagog ind inden jeg nåede ud af døren og jeg tog på arbejde med lidt mere ro i sindet.
Karl er heldigvis en dreng fyldt med gå på mod og han klarede sig godt. Og han tog alt det gode, som der trods alt var med sig fra vuggestuen. Men gad vide hvordan det går de børn som udfordret socialt, sprogligt eller fysisk?
Og gad vide om ikke de vilkår, som bydes børnene har en konsekvens for om forældrene har lyst til at opleve det igen?
En evig kamp for at få livet til at hænge sammen
Når børnene så er begyndt i institution, så kommer alle børnesygdommene for alvor. Der opdager mange forældre at vilkårene for at have et sygt barn er vanvittigt forældede.
At have små børn er faktisk nærmest uforeneligt med at begge forældre arbejder.
Karl var blevet syg, han havde raget en influenza til sig i vuggestuen, som ikke ville slippe ham.
Vi brugte alle vores muligheder. Vi afholdte barnets første og anden sygedag, som er en mulighed igennem vores overenskomst.Vi fik hjælp af bedsteforældrene fordi de tilfældigvis havde fri og mulighed for at komme. Jeg endte med at måtte ringe til min arbejdsgiver og bede om at få tjenestefri uden løn. For der var ikke flere muligheder tilbage og Karl var stadig syg.
Vi har heldigvis et netværk af familie, som ofte kan træde til og vilkår igennem vores overenskomst, som giver mulighed for barnets første og anden sygedag.
Men gad vide hvordan det påvirker de familier, som ikke har et netværk at trække på eller ikke har en mulighed for barnets første og anden sygedag. Flere børn betyder flere sygedag. Vores tre børn havde over 50 sygedage hen over en 3 måneders periode. Det kan gøre selv den mest tålmodige arbejdsgiver træt.
Systemet skal give bedre vilkår til børnene
Uanset om du er mand eller kvinde, pædagog eller direktør, ønsker vi de bedste vilkår for vores børn.
Hvis ikke vi oplever et system og et samfund, som giver gode vilkår til børnene, hvorfor så føde flere børn til elendigheden?
Jeg foreslår at beslutningstagerne begynder med at sætte ind på disse tre områder.
1) En god oplevelse og et personale, som har tid også til omsorg, når kvinderne skal føde. Det giver mod og lyst til at prøve igen
2) Gode normeringer og dermed tryghed. Vi skal vide at vores små poder har det godt og får den hjælp og støtte de har brug for, når vi er på arbejde.
3) Ordentlige vilkår for at vi kan passe på vores børn. Vilkårene for at passe sit syge barn skal matche vores arbejdsmarked. Forældre skal ikke være tvunget til at sende halvsyge børn afsted i institution og skole.
Hvis der skete en væsentlig forbedring på blandt andet disse tre områder. Så ville der måske komme en stigning i fødselstallet.
Og om ikke andet ville det være en god investering i Danmarks fremtid.