Hvorfor er det først når forældrene begynder i skolen, at de synes at engagere sig i deres børn?

Sparekataloget fra Århus kommune har ramt 0-6 års området. Vanvittigt navn i øvrigt. Det ligger på bordet i personalestuen, til gennemlæsning -og det er tykt.  Så hvad pokker gør vi? Vi kan som pædagoger gå på gaden, vi kan stille os foran rådhuset, vi kan skrive blog indlæg, råbe øv, stop! og sige ”det bare ikke i orden.” Men hvad hjælper det? Og ja, her er det afmagten, der taler. Onde tunger ville sige ”byrådet har besluttet sig og vi kan ikke gøre en skid”.  

Men én gruppe kan gøre mere end de fleste og det er forældrene. Det har de lige bevist i Århus. Det stod til massive sammenlægninger af skoledistrikterne og forældrene gik amok på det kære facebook, i aviser og andre medieplatforme. Efter den massiv kritik ændrede byrådet deres beslutning med udmeldingen ”Ideen om at slå skoler sammen i større distrikter er droppet”. Det er ikke det samme som, at det er vedtaget, men det ligner da noget og det nyttede at råbe højt.

Hvorfor er det først når forældrene begynder i skolen, at de synes at engagere sig i deres børn? Det undre mig altid. I den offentlige debat hører vi kun noget fra vuggestue og børnehaveforældre, når det handler om ulykker og madordninger. Jeg tror at forældrene har den holdning, at skolen er vigtig, for der skal børnene lære noget. I børnehaven skal de jo bare passes, imens vi er på arbejde.

Så vi er nødt til at gribe egen ”barm”. Vi er som pædagoger, ikke gode nok til at forklare forældrene, hvad besparelserne kommer til at betyde for deres børn. Jeg har fornyligt set en plakat fra 1972, hvor budskabet var ”flere pædagoger i børnehaven”. Det er der heller ikke noget forkert i, men det er gået lidt ”ulven kommer!!” i den, for der sker ikke rigtigt noget alligevel, vel. Hverdagen fortsætter!

Vi lapper hullet, går på kompromis hist og pist, så hvad skal forældrene tænke?

Jeg kan godt forstå de tænker, ”ja, ja, det er bare en børnehave –det går nok”

Nej, det går ikke nok.

Der er stadigvæk et forslag, i sparekataloget, om at børnehavebørnene skal tidligere i skole, i maj, i stedet for til august og at der er to pædagoger fra børnehaven, der følger med over på skolen, de par måneder. ”Nååå, ja, ja det betyder da ikke noget” synes forældrene nok at tænke, hvis de da overhovedet ved noget om det?

Okay, så lad os se om jeg kan forklare, hvad det betyder for jeres børn.

Børnene smutter tidligere i skole, to pædagoger følger med, så der er personale nok på skolen til at tage sig af de nye små elever. Fordi man har skåret på antallet af skolepædagoger! Når de børn er gået i skole, skal der flyttes børn op fra vuggestuen til børnehaven så økonomien hænger sammen. Så mangler de børn i vuggestuen, så derfor skal der børn ind i vuggestuen, så økonomien hænger sammen. Nu da er børneantallet er tilbage på normalt niveau i børnehaven, så mangler der to pædagoger i børnehaven. Men de fiser rundt ovre på skolen!

Så det er måske halvdelen af børnehavens samlede antal pædagoger, der ikke er tilstede i dit barns børnehave, som du betaler for. Det betyder at jeg, som pædagog, skal løbe dobbelt så stærkt, to gange! –og det kan jeg desværre ikke. Derfor sidder dit barn, alene, i et legehus og græder når du henter det. Så man erstatter to pædagoger, i børnehaven, med varm luft. Her ville de berømte ”varme” hænder gøre sig bedre. Et stykke med skjult besparelse. Bør nydes kølig.

 

Publiceret 21. september 2018 – Århus Stiftstidende