Når taxakørsel bliver den nye special SFO!

 

Sebastian er 6 år og er lige startet på specialskole. Han bor i Lind, men skal gå i skole i Herning, hvilket er max. 10 km fra Sebastians hjem. Begge Sebastians forældre har 37 timers arbejde, og skal derfor møde på arbejde hver dag kl 7.00. Desværre har skolen ikke et pasningstilbud, udover skoletiden, så Sebastian tilbydes at blive hentet og bragt med taxa. For at afhentning af Sebastian kan gå op, med både forældrenes arbejde, skolepersonalets mødetid samt taxaselskabets øvrige planlægning, sidder Sebastian derfor i en taxa hver morgen fra ca. 6.30-7.30, og er med rundt i hele nærområdet for at samle andre skolebørn op!

Lige som mange andre børn med handicaps, har Sebastian et følsomt sanseapparat. Dette kan bl.a. betyde, at børnene forstyrres af nye lyde, lugte og tætte forsamlinger. Når man kører i taxa, er man nødsaget til, at sidde tæt med mennesker, man ikke nødvendigvis kender… mennesker som larmer og bruger lyde i stedet for sprog, mennesker som måske bruger en parfume som du ikke kan lide, mennesker som måske har svært ved at sidde stille osv.

Når Sebastian møder i skolen, er han allerede godt fyldt af indtryk. Han har siddet mussestille, trods adrenalinen som pumpede i årene og gav ham lyst til at komme væk. Han har siddet med klamme håndflader, og forsøgt at holde sammen på sig selv. Han har virkelig koncentreret sig om, at være høflig, sidde stille og i at være ”den bedste udgave af ham selv” … men han er TRÆT, træt og mætte af indtryk, og føler han er ved at eksploderer…og klokken er kun 7.30! Ifølge de der har tilbudt ham en plads på en special skole, så begynder hans ”arbejdsdag” først nu!

Når et special børnehavebarn når de 5 år, skal der vurderes på, om barnet er skoleparat. Der bliver ofte lavet både pædagogiske og psykologiske tests, i samarbejde med kommunens PPR personale. Der indkaldes til et skolemøde, hvor barnets forældre, kontaktpædagog, en psykolog, en pædagogisk konsulent og en skolekonsulent er til stede. Alle disse folk skal være med til at vurdere, høre og beskrive barnet bedst muligt, samt give en forståelse for barnets styrker og svagheder. Efterfølgende skal et visitationsudvalg så finde den skole, der i videst mulig omfang, kan tilgodese barnets behov.

Alt dette er super godt, og man vælger at bruge rigtig mange ressourcer, på både beskrivelse af barnet, men også på det kommende valg af skole. MEN, hvorfor kigges der ikke lidt grundigere og mere bredspektret på barnets behov, og familiens muligheder? Hvorfor bevilliges et barn taxakørsel, hvis forældrene gerne selv vil køre barnet til og fra skole? Er det fordi man ikke kan løse morgenpasningen, og taxa kørsel så er den eneste mulighed?

Vælger man ikke at tilbyde et barn et special tilbud, fordi man bl.a. skønner, at barnet har brug for et tilbud, hvor personalet er specialiseret i varetagelse af børn, som er udfordret? Personale som kan møde barnet på barnets præmisser. Personale som kan opstille rammer, som skærmer og alligevel udfordrer barnet, i den mængde som barnet kan rumme! Personale som er uddannet i, at kunne rumme, når barnet får en såkaldt ”nedsmeltning”, og råber, slår eller løber væk. Hvordan er sådanne overvejelser tænkt ind, når man tilbyder taxakørsel med specialbørn?

Så kære alle jer, forældre, pædagoger, visitationsudvalg og skolekonsulenter der er med til at beskrive, og udvælge skoletilbud til vores børn, rundt om i landet, lad os begynde at kigge på det HELE barn, og dermed hele barnets hverdag. Ingen børn med diagnoser er ”kun ramt” i tidsrummet 8-15, hvor de er i skole, men er på arbejde HELE dagen.

Lad os sammen hjælpe børnene, og give dem nogle ordentlige betingelser, for at lære og have overskud til læring. Lad os give dem en go start på dagen, sammen med specialuddannet personale. Taxakørsel er IKKE et specialiseret pasningstilbud!

 

Kommentarer