Er curlingbørn de mest udsatte i vores samfund?

 

En morgen kom min søn helt forkert ud af sengen. Træt og uoplagt skreg han, at jeg skulle give ham tøj på. Det plejede jeg ellers ikke at måtte blande mig i, men jeg hjalp ham i tøjet. Det fortsatte i nogenlunde samme dur hele morgenen. Også da vi nåede hen til børnehaven, og han nægtede at gå ind. Så jeg gjorde mig så usynlig, jeg kunne og bar ham og håbede, at ingen opdagede mig. Men der på legepladsen stod en pædagog. Jeg så det ud af øjenkrogen og håbede det bedste, men da vi nærmede os kom ordene “ nåhhh, glemte du dine ben derhjemme”? Shit, tænkte jeg. Jeg er en af dem. Curlingforældrene!

Jeg er selv pædagog, så jeg forstod udmærket kommentaren. Børnene skal selv. Og det skal de også! Bare ikke hele tiden, for dage er forskellige, så nogle dage er noget rigtigt, og andre dage er det ikke. Er vi forældre virkelig blevet et begreb fyldt med skyld og skam? Hvor meget må jeg gøre for mit barn og hvor tit før, jeg bliver stemplet?

Alle forældre vil deres børn det bedste, men jeg kan godt forstå der opnås forvirring omkring, hvad det bedste rent faktisk er. Forskellige normer og trends hersker i vores samfund på forskellige tidspunkter. Først må vi ikke skælde ud, men derimod skal vi være anerkendende. Når vi så er blevet gode til det, så skal vi have robuste børn, og hvis vi ikke sætter nok krav til vores børn, ryger vi direkte over i kategorien “curlingforældre”. Egentlig troede vi, at det af og til var omsorg. At vi så vores børn og handlede, der hvor det gav mening.

Vi skal være nysgerrige på hinanden, for der er en grund til at vi gør, som vi gør. Fordi en forælder på et tidspunkt tog med sit barn til en jobsamtale i Kvickly, eller ringede til Roskildefestival for at klage over køen, er det jo ikke alle, der gør det. Faktisk var der i maj måned en undersøgelse der viste, at der kun er tale om få curlingbørn i vores samfund, og disse børn klarer sig faktisk udmærket. Det kan bl.a. læses i artiklen her.

 

Vi kommer til at gøre andre forkerte, fordi vi selv har behov for at være rigtige. Vi konkurrerer og blander os i hinandens liv, men vi må ikke forveksle curlingbegrebet med omsorg, fordi vi lever i et samfund, som har travlt. Og vi kan ikke for alvor stemple ud. Vi gør det bedste, vi kan. Lukker øjnene og håber på det bedste, indtil næste trend ser sit lys. Langt de fleste af os er i samme båd. Samfundets båd. Og her hersker større forventninger til forældreskabet end nogensinde. Vi hører det fra børneinstitutioner, på facebook og på tv.

Så Kære samfund.
Vi har alle en kost, som vi fejer med, men vi fejer ikke på samme måde i alle situationer.
Vi skal undre os og være nysgerrige, men holde igen med at dømme hinanden og lave tendenser ud fra forskellige øjebliksbilleder.
Vi skal stoppe med at bruge curlingbegrebet i flæng og få fokus derhen, hvor der i helt modsatte spektre er børn og familier, der virkelig har behov for hjælp!

Kommentarer