Rød Stue – Rød Zone!

Sæt dig godt tilrette og forstil dig en institution, en vuggestue. Du kigger ind på en enkelt stue. Inde på stuen ser du én pædagog som er alene på stuen. Det er midt i sommerferie perioden, så nogen af stuens børn er på ferie. Det samme er en del af personalet. På stuen er der tre børn som har gået i vuggestue i et stykke tid. Der er to børn som har gået der en måneds tid, to børn som har gået der cirka én uge og denne her dag starter et nyt barn på stuen. Det barn er på stuen sammen med sin far.

De to børn der har gået der en uge er meget kede af det og græder stort set hele tiden, hvilket gør at pædagogen må gå med dem i sine arme – altså ét barn på hver arm. De to børn der har været der en måned bliver utrygge, triste og hægter sig fast i pædagogens ben. Alt imens gråden fra de triste børn bliver værre og mere intens.
De to børn pædagogen har på armene bliver også utrygge ved situationen, de klamrer sig fast til pædagogen og begynder at panikgræde.
Imens dette udspiller sig, skal pædagogen snakke med det nye barn og faren, være nærværende, glad og smilende, give følelsen af tryghed, have overskud samt være interesseret, snakke og lege med det nye barn. Det forventes også at pædagogen kan fortælle faren om dagens gang i vuggestuen, hvad man skal have med til garderoben, skiftetøj m.m. Hvornår man spiser, hvad der bliver spist, hvilke aktiviteter de laver i vuggestuen. Derudover er det også vigtigt at snakke med faren omkring barnet osv. Osv. Osv. Pædagogen skal i situationen skabe en stemning, en følelse og en oplevelse af, at faren trygt kan aflevere sit barn hos pædagogen.
Alt imens pædagogen fortrøstningsfuldt står med et smil på læben og fortæller faren – som i øvrigt har øjne der flakker og ser ganske panisk på pædagogen –”sådan plejer hverdagen ikke, at se ud….”

Men sandheden er dog, ferieperiode eller ej – sådan ser virkeligheden ud og det er uanset om vi snakker vuggestue eller børnehave.

Forstil dig nu, at samme pædagog skal hjem efter lang og hård arbejdsdag, hjem til sin egen familie – sine egne små børn. At pædagogen nu skal være forældre, have overskud til sine børn, lege med dem, lytte til hvad de har lavet i løbet af dagen, men er så ødelagt og i så mange smerter, at pædagogen må gå direkte efter de smertestillende for at holde sig kørende resten af dagen for ikke at ødelægge sine børns glæde ved at være kommet hjem.

Fortæl mig nu, at pædagoger tuder over dårlige normeringer. Fortæl mig at pædagoger drikker kaffe dagen lang. Fortæl mig, at pædagoger ikke laver andet end stå på legepladsen og snakker med sine kollegaer. Fortæl mig, at lønnen afspejler det som en pædagog laver i løbet af en dag.

Sidst men ikke mindst – fortæl mig, at det er den hverdag du ønsker for dine børn.

Minimumsnormeringer MÅ simpelthen være et minimumskrav for vores børn!
Gå ind og støt borgerforslaget inden d. 19 sep. 2018

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00564

Kommentarer