Stor fejltagelse at skære i den understøttende undervisning

(Bragt i Politiken d. 12/9-2018)

I GÅR præsenterede regeringen et forslag om, at der skal være færre timer til den understøttende undervisning.
Den understøttende undervisning har været til debat, lige siden den så dagens lys i august 2014: Skal den understøtte børnenes trivsel, skal den understøtte den faglige undervisning, eller skal den bare helt afskaffes? Nu ser det ud til, at vores regering er ved at nå frem til det sidste.

Jeg er skolepædagog, og jeg mener, at den understøttende undervisning har enorm værdi, fordi vi skolepædagoger tager vores pædagogfaglighed med ind i undervisningen.
Jeg mener, det vil være en fejltagelse at reducere antallet af lektioner med understøttende undervisning i børnenes skema, fordi den har en betydning for børnenes trivsel.

LAD MIG give et eksempel: Jeg kommer ind i klassen med en blå skumbold under armen, og straks bryder begejstringen ud i klassen. Dirch udbryder med et kæmpe smil på læben: »Skal vi spille stikbold?!«. Ja, det skal vi, og det er en nøje planlagt pædagogisk aktivitet.

Inden vi går i motoriklokalet, gennemgår vi altid reglerne, så alle har helt styr på, hvad de må og ikke må, så alle børn trygt kan gå ind i legen. Børnene refererer reglerne for mig, og de kan dem på fingerspidserne. Vi har nemlig spillet stikbold mange gange før – det gør vi hver onsdag. Det er nemlig for en periode en fast del af programmet i den understøttende undervisning i min klasse.

Børnene har haft brug for at lege en forholdsvis simpel regelleg for at arbejde med konfliktløsning på tværs i klassen. Især Dirch, som er meget begejstret for stikbold, har brug for at øve sig i at følge reglerne i en leg og arbejde med at kontrollere sin vrede, så de andre børn ikke fravælger ham.

DEN ALLERVIGTIGSTE og mest brugte regel, vi har i spillet, er, at når de er to eller flere, som får fat i bolden, skal de slå sten saks papir. Vinderen får bolden og lader taberen komme væk, inden spillet genoptages.
Jeg husker tydeligt den fantastisk følelse, jeg fik i kroppen, da børnene pludselig forstod, hvor effektiv sten saks papir-reglen var. Jeg stod som observatør og fik den ene kuldegysning efter den anden, mens jeg så børnene løse problemerne, som opstod helt selv.

Jeg havde ved hjælp af stikbold lært børnene at passe på hinanden og havde givet dem muligheden for at øve sig i at aflæse hinandens følelser. Hvis børnene skød forkert og ramte hinanden i hovedet, og modparten blev ked af det, stoppede vi spillet. Vi snakkede sammen om, hvad der skete, og børnene lærte at sige undskyld, selv om det ikke var med vilje.
Det er surt at blive ramt – især for Dirch var det en længere proces at skulle acceptere. Jeg lærte ham og de andre børn at regulere deres følelser via blandt andet dialog, tid til at falde til ro og rigtig mange kram. Børnene opdagede, at det var okay at blive ramt, for de blev lynhurtigt levende igen.

Skolepædagogerne kan med deres pædagogfaglighed i den understøttende undervisning støtte op om klassen som helhed og det enkelte barn ved hjælp af leg og bevægelse.

Det er derfor, at den understøttende undervisning har en værdi og en vigtig plads i børnenes skoledag.

Kommentarer