Opdragelse – lad os tale sammen om det!

Opdragelsen af vores børn er vigtig, så det er ærgerligt at vi, pædagoger og forældre, taler så lidt sammen om det.

I min institution har vi projekter. Hvert projekt afsluttes med en fernisering. Sidste gang var ferniseringen en eventyrfilm lavet af børnene. Alle forældre og søskende til de 4-årige var derfor samlet i kælderen til film fremvisning. Alle var spændte især de små filmstjerner, der havde gjort sig umage, overskredet grænser og følte, at de var en del af noget stort.

Filmen gik i gang, men der gik ikke længe før der var meget uro, og nej det var ikke en film til en Oskar, men det var en film lavet af nogle meget stolte børn, som lige nu slet ikke blev respekteret. Jeg blev irriteret over den manglende respekt publikum udviste og forsøgte af tysse lidt på tilskuerne, uden det store held .

14 dage senere havde vi forældremøde, hvor jeg skulle holde oplæg om kommunens læringsforståelse, men jeg valgte også, nu hvor jeg havde chancen at sige lidt om opdragelse. Jeg gjorde tydelig opmærksom på, at det jeg sagde nu om opdragelse, var min holdning og for egen regning. Jeg talte bl.a. om, at børn har brug for voksne de kan bruge til noget, voksne der er tydelige og viser dem vejen. At det er de voksne, der altid har ansvaret for relationen. At det ikke nytter noget at skælde ud, mens man smiler, eller spørge om barnet vil med hjem, når det reelt ikke har et valg. At jeg så alt for mange børn stå med et for stort ansvar, da de stilles over for alt for mange valg. Børnene fortjente, at de voksne tog ansvaret for opdragelsen tilbage.

For at gøre det tydeligere, valgte jeg at bruge filmfremvisningen i kælderen som eksempel. Jeg sagde klart og tydeligt, at jeg ikke synes, de kunne være bekendt at lade deres børn, det var især søskende, larme så meget. De skulle tænke på, at de var rollemodeller, og jeg var sikker på, at børnene på filmen have svært ved at forstå, at de senere samme dag skulle være stille, når der skulle siges farvel til de kommende skolebørn. Når man ikke selv bliver respekteret, hvordan skal man så lære at respekterer andre? Der blev helt stille, og jeg tænke uh ha, nu har jeg vovet pelsen.

I  dagene efter kom der mange forældre hen til mig og sagde, at de var enige med mig, og det var dejligt med en pædagog med holdning, der brændte og var tydelig i sit budskab.

Gallup  har for børne- og socialministeriet i januar 2018 lavet en undersøgelse, der viser, at 11 % af de adspurgte 1032 forældre til børn i 3- 15-årsalderen dagligt er i tvivl om opdragelse, ugentligt drejer det sig om 26 %.

Derfor skal vi tale sammen om opdragelse!!!!

Vi skal som pædagoger turde tale  opdragelse med forældrene, ikke med en løftet pegefinger og ikke for at tage ansvaret fra dem, tværtimod, vi skal give dem ansvaret tilbage. Vi skal møde forældrene i en respektfuld tone og tage udgangspunkt i hverdages episoder. Jeg mener, vi har pligt til at tale med forældrene, når vi kan se, at mangel på opdragelse og tydelige voksne, gør det besværligt at være barn. Det skylder vi børnene.

Vi lever i en Facebook og instagram tid, hvor alt ser så perfekt ud.  Man kommer til at tvivle på sig selv som forældre og tror, at det bare er en selv, der synes at det er svært. Tro mig – alle har syntes, at det med opdragelse indimellem var svært, så lad os tale sammen, os der er hverdagens eksperter.

Heidi pædagog i en daginstitution.

 

 

 

 

Kommentarer