Jeg ved ikke om Manals dag var god.

 

Vi er alt for få pædagoger i daginstitutionerne og vi har for mange dage, hvor vi tilbyder råpasning og intet andet. Det giver et presset arbejdsliv for os voksne med mange tilfælde af sygemeldinger pga stress. Vi har dog stadig et valg. Det har børnene ikke. De tilbringer 6, 7 eller 9 timer i en institution med larm og forjagede voksne. Det skal vi simpelthen gøre bedre og vi pædagoger skal stoppe med at dække over vilkårene, vi skal ikke pynte og tegne glansbilleder. Vi skylder børnene at råbe op. NU.

Kl 9.30 er alle voksne mødt ind på arbejde. Et hurtigt kig i kalenderen viser, at det er endnu en dag hvor det ikke er så nemt at få enderne til at mødes. En medhjælper har barn syg, der er et møde med en af kommunens mange konsulenter om et af de lige så mange projekter vi skal deltage i. Der er også et møde med et forældrepar om vores bekymringer for deres barns trivsel. Vikaren har ferie. Ok; vi smøger ærmerne op og en af pædagogerne lover at blive en halv time mere. På min stue er der kun 14 børn i dag, så jeg kan være alene fra kl 15. Vi hiver og strækker lidt her og der. Men det er helt ærligt ikke godt nok.

Kl 15 er min kollega netop gået. En gruppe børn leger i dukkekrogen, nogle tegner med tusser og et par af de små på knap 3 år leger med biler og dyr. De kræver ind i mellem en hjælpende hånd, da de stadig er i gang med at lære at deles om tingene. I dukkekrogen skal der også holdes øje, da en af børnene nemt bliver vred og ked af det, når sproget ikke slår til og så sker det hen slår og kaster med tingene. Samira på 5 kommer og fortælle,r at Silje har tisset på madrassen i dukkekrogen. Silje er 3 år og har lige smidt bleen. Jeg sætter Silje i gang med at skifte tøj og får tørret op og nødtørftigt vasket madrasse; den kan vist godt bruges i legen hvis jeg vender den om. Ud på badeværelset og give Silje en hånd med at få vådt tøj af, ud i garderoben for at finde tørt tøj på hendes plads. Ups, der er ikke mere. Godt vi stadig har lidt i skabet med lånetøj. Tilbage på stuen har de 2 små, der før legede med dyr skiftet fokus. De har taget fat i puslespillene. De er ret gode til at skille dem ad, knap så gode til at samle dem igen! Jeg allierer mig med et par af de største børn for at få samling på spillene. Imens har Jonas sat sig ned under bordet. Han tabte en tush og nu han er dernede kan, han jo lige dekorere gulvet med den røde farve. Midt i at jeg hjælper med en konflikt i dukkekrogen, kommer Manals mor. Hun vil gerne høre, om Manal har haft en god dag og jeg søger febrilsk i erindringen efter en god historie fra i dag. Jeg kan seriøst ikke huske noget om hendes dag. Jeg får smilet og sagt, at hun har haft en fin dag uden rigtigt at vide om det er sandt.

Kl 17 har jeg endelig fri og jeg kører hjem uden cykelhjelm, for den gør min hovedpine værre. Tårerne presser sig på. Jeg tager hjem med en følelse af utilstrækkelighed

Kommentarer