Brug din ytringsfrihed, det nytter!

Forleden dag tikkede der en mail ind fra min fagforening, BUPL.
Overskriften lød: Brug din ytringsfrihed, det nytter.
Det kører helt i tråd med, hvad jeg blandt andet har lært om på den nye uddannelse jeg i mandags startede på; Pædagogisk Meningsdanner. Nemlig, at vi – som pædagoger – faktisk har ret til at ytre os offentlig om sager i forbindelse med vores arbejde, som vi ikke kan stå fagligt inde for.

Søren Pind har udtalt: ”Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at bl.a. sygeplejersker, lærere og fængselsbetjente deler deres viden i den offentlige debat.”

Derudover sætter han også fokus på at man skal føle sig tryg ved, at deltage i den offentlige debat:

“Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at ansatte i f.eks. kommuner, sygehuse eller skoler føler sig trygge ved at deltage i den offentlige debat uden at frygte for deres karriere”.

Det er SÅ vigtigt et budskab at komme ud med! Alt for mange siger intet, gør intet og vender blikket en anden vej.

Personligt har jeg selv oplevet en pædagog som har taget sit tøj af foran børnene – fordi pædagogen havde strømpebukser på og det var for varmt, midt om sommeren. På trods af at jeg både pegede og gjorde opmærksom på et andet sted, hvor man kunne gå hen, så det kunne gøres ugeneret, så blev det gjort foran børnene fordi pædagogen, med egne ord, var ligeglad.

Snyd med afspadsering. Hvor en kollega fik udbetalt halvdelen af sin afspadsering, fordi der var blevet optjent en masse – men hvor der ikke var blevet noteret al den afspadsering der var blevet afholdt. Det er økonomisk snyd, som endda blev gjort opmærksom på helt op til øverste klyngeledelse, men der blev intet gjort. Ja, andet end personen er blevet forfremmet til daglig leder.

En øverste ledelse, der valgte at negligere vigtigheden af, at have en Tillidsrepræsentant, fordi man ikke fandt rollen vigtig for institutionen.

Jeg har også stået i en situation, hvor min leder valgte at placere et barn på et trappetrin i et køkken, fordi barnet i min leders optik ikke ”opførte sig ordentlig”. Det var et barn der var udfordret i forhold til både at tale og forstå dansk. Men min leders holdning, da jeg stillede spørgsmålstegn ved det pædagogiske i handlingen, fordi jeg bestemt ikke mente, at barnet skulle være alene, var: Der er ikke nok personale til, at barnet kan have en voksen siddende i køkkenet. Jeg kunne slet ikke stå inde for det fagligt, så jeg hentede barnet og satte mig sammen med barnet udenfor – hvor alle andre fra institutionen også var.

Samt har jeg arbejdet i en institution, hvor hele institutionskulturen var giftig, lige fra ledelsen som talte dårligt om alle sine medarbejdere, til en stuekollega som proppede rugbrødet ind i munden på et barn, der ikke ville spise det (måske var barnet mæt?). Endda videre til den Fælles Tillidsrepræsentant jeg kontaktede i fagforeningen, som bad mig videre give informationen til kommunen, for at de så skulle handle på det. Det var åbenbart ikke første gang denne Fælles Tillidsrepræsentant var gjort opmærksom på at der foregik ting i den institution, som ikke var helt korrekte.

Med den viden jeg nu har fået, ønsker jeg at åbne op! Rebel som jeg nu er. Jeg opfordrer andre pædagoger til at følge med. Stå ved din faglighed, sæt ord på det du oplever, som du ikke selv kan stå indenfor fagligt.

Jeg er helt sikker på at jeg ikke står alene med historier som disse.

Kommentarer