Hvorfor er jeg pædagog?

Da jeg skulle starte på arbejde efter min første barsel, var det på en ny arbejdsplads. Indkøringen af min datter, stod min mand for. Så da jeg bævrende, havde sagt ”vi ses om otte timer, mor skal ud og være noget for nogle andre børn”, lukkede jeg døren op til det ukendte, i en fremmed vuggestue.

Jeg vidste ikke, at jeg var landet i verdens bedste institution. Alt jeg kunne se, var et barn, der havde store udfordringer. Et barn, der ikke indgik i samspillet og fællesskabet med de andre. Et barn, der ville få det svært i børnehaven og senere i skolen.

Jeg fik lov til at lave et forløb med hende. Jeg fik lov til at følge og hjælpe hende i alle hendes sociale relationer. Det viste sig, at hun besad flere ressourcer end antaget. Hun fik redskaber til at forstå de andre børn, redskaber til at lege. Redskaber, som hun også kunne bruge på egen hånd.

Når jeg ser hende nu, er hun et glad, afholdt og legende børnehavebarn.

Jeg elsker at plante små pædagogiske frø. At en overskuelig indsats kan få potentialet til at blomstre.

Derfor er jeg pædagog.

Kommentarer