Hvorfor afvikler Frederiksberg de pædagogiske tilbud?

Kære politikere på Frederiksberg

Jeg ved, at I har et kæmpe ansvar, jeg ved, at byen skal køre rundt økonomisk, og en gang imellem skal der træffes svære beslutninger. Når I træffer svære beslutninger, skal de gerne være gennemtænkte og føre byen i den rigtige retning. Derfor har jeg som pædagog – ansat i Frederiksberg Kommune – enormt svært ved at se det kloge i at lukke institutionspladser generelt og i særdeleshed de få skovpladser, kommunen tilbyder.

Mit første møde med en skovbørnehave var under min uddannelse. Vi skulle en gruppe studerende på felttur. Vi skulle besøge en skovbørnehave. Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle forvente af mit besøg, for jeg havde indtil da kun besøgt almindelige institutioner. Da vi ankom, blev vi taget pænt imod og fik fortalt, at børnene er ude året rundt uanset vejrtype, for det var ikke muligt at være inde. Regn, sne eller slud børnene skulle ud. Til institutionen hørte et lille hus, hvor børnene mødtes om morgenen, hvorefter de begav sig ud til deres område i skoven. Området hvor de holdt til i løbet af dagen var fantastisk. Centralt var en stor bålplads, hvor man kunne hygge, spise sin madpakke eller bare nyde varmen fra bålet mellem de pædagogiske aktiviteter. Der var små huse og telte, hvor man kunne søge ly for regnen, og ellers var der bare skov til alle sider. En skov, som børnene lærte at kende og bevæge sig i. En skov, som børnene lærte at sætte pris på og respektere. Men vigtigst af alt, en skov, hvor børnene kunne lære om dyr, træer og planter med fingrene i jorden og ikke gennem en bog. For mig var det spændende at opleve, den glæde børnene havde ved at være i naturen, og at de vidste mere om skovens liv, end jeg selv gjorde.

I dag arbejder jeg i en institution midt på Frederiksberg. En institution, som ligger langt fra skoven, og hvor det tætteste, vi kommer på naturen, er Søndermarken (en Park). Men et par gange i løbet af året tager vi en tur i Harreskoven lidt uden for København. Det er en tur, som langt de fleste børn og voksne glæder sig enormt til, selvom vi bruger over 2 timer på transport. Børnene glæder sig til at sidde ved bålet, finde dyr, som de kan undersøge, bygge en hule og meget mere. Hvis det var praktisk muligt, vil vi nok tage i skoven oftere, for børnene kan potientielt lære enormt meget af disse ture.

Så kære politikere på Frederiksberg, hvorfor snakker vi om at lukke skovpladser. Det er pladser, som både forældre og børn sætter stor pris på. Det er pladser, som giver børnene en masse kompetencer og viden, de ellers ikke vil få. Og hvor er det fantastisk, at børn kan og ved noget forskelligt, når de starter i skole. Så de kan lærer af hinanden og give deres viden videre til deres nye kammerater. Så i stedet for at snakke om lukning af pladser, så lad os tale om, hvordan vi får flere skovpladser, så man som forældre får bedre mulighed for at vælge den rigtige plads og institution til ens barn.

I forhold til økonomien har jeg ladet mig fortælle, at vores nabokommune København mangler institutionspladser i massevis. Sælg nogen af de pladser, vi har i overskud. Derudover har politikerne i mange år sænket det samlede skattetryk i kommunen, og det kan velfærden nu mærke konsekvenserne af. Derfor er det måske på tide igen at hæve skatten en smule, så vi kan få droppet besparelserne og udvikle vores pædagogiske tilbud i stedet for at afvikle dem.

Kommentarer